Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 140 —
„Det har du ret i. Men Johan Sebastian,
han skjønner det!"
Majorens gamle mistro vaagned igjen med
fornyet kraft; men Pawels følte sig uendelig
trøstet ved det brev. Hvad gutten mente, var
saa grejt og klart udtalt, og det syntes ham
altsammen meget fornuftigt. Det var skrevet
ud af en ægte uafhængig kunstnersjæl; det slog
ikke feil, at gutten var paa ret vei. Herregud^
det var andre tanker og anden tale end det
filistersnak, han selv og majoren sad og prated
sammen om kvelden ved toddyglasset.
Han skrev straks til Berlin og foreslog
Johan Sebastian, at han skulde sende billedet
op til høstudstillingen, naar det var færdigt.
Saa kunde baade majoren og andre folk faa
øjnene op for, hvad han duede til; han skyldte
sig selv at skaffe sit navn den oprejsning.
Og billedet kom, og det blev refuseret.
Pawels blev yderlig harm, da han fik
besked derom; det kunde umulig være gaat for
sig paa retskaffen maade; Johan Sebastian havde
jo selv skrevet, at billedet var godt. Saa gik
han til Blomqvist, fik ham til at hente det og
udstille det i sit vindu paa Karl Johan, for at
hvermand kunde se det og afgi sin retfærdige
dom. —
„Kom nu og gaa en tur med mig, major,"
sa Pawels næste formiddag. Han havde ikke
fortalt majoren hverken om billedets komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
