Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
og hos M. latens 0,llm,n. Iövrigt ville Angivelserne over Længde og Brede af radula,
sammenholdte med Tandrækkernes Antal samt de hosföiede Figurer altid være
tilstrækkelige for senere Undersögeres Sammenligninger.
Tænderne ere alle meget haarde, uböielige, men taale ei forholdsviis temmelig
stærkt Tryk uden al knække; deres Farve var i Almindelighed hornguul, især var
Sidetændernes stærk, (hos M. latens vare dog alle næsten farvelöse); de glindsede temmelig
slærkt; de vise neppe nogen tydelig indre Organisation, kun en ikke ganske svag
Længdestribning opdages især tydeligt mod Basis af Side- og i corpus af Mediantanden.
For snart 7 Aar siden overraskede Hancock og Ernbleton1) den physiologiske og
malacologiske Verden ved det interessante quasi-Fund af Kisel som det, der gav Tænderne
paa Gastræopodernes Tunge den Haardhedsgrad, der muliggjorde deres Anvendelse som
Boreredskaber gjennem haarde Skaller. De forskjellige Forfattere have siden afskrevet og
optaget denne Angivelse uden selvstændig Undersögelse; vi skride her til et Forsög paa
at veie dens Værd.
Som de fleste andre Ikke-Chemikeres chemiske Undersögelser udmærke ogsaa de
anförte engelske Forfatteres Angivelser sig ved en höi Grad af Mangelfuldhed og
Unöiag-tighed i hele Undersögelsen, Undersögelsesmaaden og Beretningen derover. Nærværende
Forfatter, som iövrigt ikke skal rose sig af noget særlig Studium i chemisk Retning, blev
ved hine Forsögs aabenbare Ufuldstændighed selv ledet til et Forsög paa at verificere
dem, og foretog saaledes en lille Undersögelse, hvis Resultater her forelægges; maatte jeg
ved samme biot have opnaaet atter at henlede Opmærksomheden paa delte Punkt, og
derigjennem endelig faae en compelent Undersöger henvendt mod samme, da vil min
Hensigt fuldelig være opnaaet. — Tænderne bestaae-), læres der, af „siliceous matter",
senere siges der af „silex"; og hvorfor? Fordi de ikke paavirkes af Salpetersyre og
Eddikesyre, derimod destrueres ved Fluorbrintesyre. Naar Hancock og Ernbleton aldeles
ingen Forandringer angive fremkaldte ved de anförte Syrer, da maae de mene de
fortyndede Syrer; concentrerede fremkalde disse saavelsom og især Saltsyre idetmindste ved
Timers Paavirkning en ikke ganske ringe Corrosion; og under Kogning med samme
forandredes Tænderne endogsaa meget betydelig (Spidserne holdt sig længst uforandrede);
ved forisat Kogning destrueres de fuldstændig, ligesom de ved samme paa Platinblik
udsmælte til en eensartet brunlig Masse. Ved Behandling med fortyndet Fluorbrintesyre,
endog efter nogle Dages Bevaring i samme, havde Tænderne ingen Forandring lidt, de
vare kun lidet lysere og mere gjennemsigtige (ligesom om enkelte Bestanddele vare ud-
*) Ann. ad mgz. of natura) lustory. XV. (1845) p. 10. (Eolis).
1. c. 2 Serie II. (1848) p. 212: „the spines of the tongue of the Gastcropcda are composcd of silex."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
