Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Laxefangst. Næste Morgen, den 8de, begav vi os paa Vej
indenom Uvdlorsiutit henimod det forjættede Land, Tingmiarmiut.
Grønlænderne jublede af Glæde ved Tanken om den
morsomme, sorgløse Tid, der nu forestod dem sammen med deres
hedenske Landsmænd, som de, selv om de i Hovedsagen saae
ned paa dem som lavere staaende Væsener, alligevel betragtede
som gode Bekjendte, med hvem Samlivet dog altid indeholdt
noget Nyt. Alle havde de i de sidste Dage opsparet lidt af
deres lille daglige Brødration for at kunne traktere Østlændingene
med denne for dem ligesaa velsmagende som sjeldne Vare.
Alle de gamle Grønlænderinders Snusdaaser vare i den mest
glimrende Orden, thi de havde flere gamle Veninder blandt
Østlændingene, som de vidste længtes ganske voldsomt efter
en Pris Tobak. Hvad der imidlertid mest af alt var i Orden,
det var Handelsoplagene ; der var ikke en blandt vore 9
Grøn-lænderinder, som ikke i sin lille, tærnede Spaanæske havde
mange smaa Herligheder fra Nanortalik? s Handelsboutik i
Gjemme, og Hjertet hoppede allerede i Livet paa dem ved
Tanken om alle de dejlige Skind, de skulde have i Bytte hos
Hedningerne.
Lidt Vrøvl skulde Grønlænderne dog gjøre, inden vi
naaede Tingmiarmiut. Ankomne til den nordlige Munding
af Uvdlorsiutit- Sund, erklærede de Vejen ufremkommelig over
Tingmiarmiut-V]OY(\Qn. Vel laa Storisen helt ind i
Fjorden, men overalt saaes dog fra en hundrede Fods Højde ret
anselige Vaager, og da de tilsidst lod sig bevæge til at vove sig ud
i Isen, viste det sig, at den uden Vanskelighed lod sig
gjennem-sejle1), saa at vi henad Middag vare i Nærheden af Tingmiar-
Naar vore Grønlændere bleve ængstelige for Isen, brugte de den Trafik
at gaa en halvhundrede Fod op paa en Klippe og tage Udsigt derfra. Er
der overhovedet Is i Farvandet, skal dette jo nok komme til at se
fuldstændig spærret ud fra en saadan Højde; men gaar man op til en
Højde af et Par hundrede Fod eller mere, vil man ofte se det samme
Farvand fuldstændig forandret. Er der ingen videre Strøm, behøver en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
