- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Niende Hefte /
267

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

267

adskillige andre Strandsten, hvis Tilstedeværelse ved Sydgrønlands
Kyster ikke godt kan forklares paa anden Maade. Røde
Sandsten findes saaledes hyppig løse ved Stranden baade paa
Øst-og Vestkysten, og, naar bortsees fra dem, der af Landis og
Drivis ere førte udover Egnen Syd for Fjordene Igaliko,
Tunug-dliarfik og Sermilik, hvor rød Sandsten er faststaaendex), og
dem, der som Slibesten ere blevne spredte omkring i Grønland,
forklares Tilstedeværelsen af de andre simplest, naar Storisen
tages til Hjælp, og det kan den, thi Nansen2) har fundet rød
Sandsten paa et Isfjeld under Grønlands Østkyst.

Laube3) er kommen til et andet Resultat om Storisens
Transport af Ler, Grus og Sten, end jeg; han mener, at
belastede Ismasser ere meget sjeldne i den. Han saae i det
Aars Tid, han rejste i Storisen, kun 2 eller 3 Gange Isfjelde
og kun een Gang en Isskodse med paaliggende Grus og Sten4).

3. Da de let kjendelige basaltiske Mandelsten, der som Strandsten
findes ved det sydligste Grønlands Kyster, ganske sikkert ere aflejrede af
Storisen, vilde det være interessant at vide, om de ogsaa forekomme i
de hævede Havstokke i Julianehaabsegnen ; hvis de nemlig forekomme
der, vil det være et meget stærkt Indicium for, at Danmarksstrædet,
gjennem hvilket Storisen neddriver, allerede var til, den Gang
Havstokkene dannedes. Dette vil eventuelt atter kunne faae Betydning for
Spørgsmaalet, om der, som Adskillige antage, i den postglaciale Tid har
været Landforbindelse mellem Grønland og Island. Jeg har intet Sted
fundet de basaltiske Mandelsten højere oppe end en Snes Fod over
den nuværende Havstand, altsaa ikke højere, end man ofte seer Isstykker
slyngede op paa Kysten.

M Se Steenstrups geologiske Kaart i Meddel, om Grønl. II.

3) Nyt Magasin for Naturvidenskaberne XXVIII, S. 58.

3) Geol. Beobachtungen, S. 25 — 29.

4) Han vil derimod med flere af sine Rejsefæller have seet Sæler, der
ufrivillig vare blevne vippede op paa Toppen af et Isfjeld, idet dette ved sin
Kalvning hævede sig op over Vandskorpen , hvorunder det havde ligget,
da det endnu udgjorde Enden af en Bræ. Denne formentlige Iagttagelse
morede meget Grønlændere ved Nanortalik, hvem jeg fortalte om den,
og den er ogsaa saa kostelig, at den fortjener at gjengives med Lau be s
egne Ord: «In der Nähe des PrøWiofc-Gletschers auf 64°22’N. Br.,
be-merkten wir am 8. März einen holien, steilwändigen Eisberg mit
schmut-zigen Streifen, auf welchem einige schwarze Korper lagen. Mehrere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:19:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/9/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free