Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
naar jeg var borte fra ham, en dyb^ glad
Til-fredsstillelse, naar jeg var ham nær. Intet, som
jeg eiede, var for godt, det havde nu ikkun Værd
for mig som Middel til at gjøre ham en
For-nøielse, og noget Lignende var Tilfældet paa hans
Side. Han var faadan en fmuk, blond, aaben
Dreng og havde kun den Feil, at han skammede
lidt; men det kom kun af, at han skyndte fig for
meget med at tale, og senere, da han blev vænnet
af hermed, kom der i hans forfigtige Maade a^
tale paa noget vel Samlet, vel Betænkt,
Tilfor-ladeligt, der forøgede hans Elskværdighed. De^
Eneste, der i nogen Tid generede mig, var, a^
han hed Valdemar, saa at i vort Venskab han var
Kongen og jeg kun Bispen; men da han ikke
gjorde Fordring paa Souverainetets - Rettigheder,
blev Navnets Overherredømme esterhaanden glemt.
Ritmesteren syntes godt om mit nye Venskab og
overhovedet om det skørre Ungdomsliv, som nu
engang imellem droges til Gaarden. Uagtet han
havde sine Svagheder, imponerede han dog ved
sin ftatelige Holdning endog Herremandens ældste,
se^tenaarige Søn; han forstod sig paa saa Meget,
var praktisk, havde ungdommelige Interesser, og
naar vi red ud otte i Tallet ^ thi Fader fulgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
