Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Læge, holdt sin Faders Haand i sin. Det var
sandsynligvis en Mavekræft, der dræbte ham.
Alle, som holdt af ham, maa glædes over, at han
gik bort, inden hans aandelige Kræfter svandt og
legemlige Pinsler indfandt sig. Han var ikke livsglad.
Alt var for ham alvorligt. Intet formaaede han længer
at tage let eller i Spøg, og lykkelig kunde han ikke
kaldes. Selv vilde han ganske vist helst dø. Kort før
sin Sygdom gjentog han til mig: »De har ingen
Forestilling om, i hvilken Grad jeg beskæftiger mig med
Døden; den staaer bag ved Alt, hvad jeg foretager mig.«
En Mand, der levede saaledes, var ikke længer skikket
til Livet. Men han vil blive savnet. En mangfoldig
Tak skal lyde over hans Grav for den aandelige
Rigdom, han har efterladt sit Folk til Eje og Udvikling.
Han har selv sagt: »For Enhver, der døer, faae vi
Andre en Pligt mere.« Maatte vi navnlig føle det som
en Pligt, vi havde lært af ham: at være retfærdige,
selvstændige, fordragelige, sandhedskjærlige, upartiske,
yderlig energiske, elskende vort Fædreland og vort
Modersmaal, elskende vore Medmennesker, ivrige for
at hjælpe dem frem i Udvikling, og maatte vi leve
saaledes, at vi altid føle, »der ligger Noget bag ved« —
nemlig Døden og det evige Liv. Fremad og opad!
Det var hans Løsen.
September 1887.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
