Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Duften af en exotisk Plante. Tilhørerne troede,
at det var Spansk, og henryktes, men det var
Hebraisk, det var Mirjams Sang over de slagne
Ægyptere. Saa kom selve den spanske Dans,
og de to Børn begyndte de lette Bevægelser, de
yndefulde Svingninger. Livligere og stærkere
blev Bevægelsen, højere Sangen; Børnenes Øjne
funklede, og Faderens Øjne skøde Lyn; Moderen
sad med nedslaaet Blik og dybtaandende Barm.
Pludselig standsede det, og Børnene skyndte sig
hen og skjulte sig bag Moderen.
Der lød intet Bifald og ingen Tak, skjønt
især Drengens Stemme var beundringsværdig smuk.
Men Tilskuerne, der ikke vare vante til at se
nogen Slags Forestilling, havde følt Undseelse
paa Børnenes Vegne over, at de saaledes gave
sig selv tilbedste og gjorde noget Usædvanligt.
Man vilde ikke have gjort det Samme, »ikke for
aldrig det«.
Kun Værtinden sagde Forældrene et venligt
Tak og bød hvert af Børnene et Stykke Appelsin,
den gyldenrøde Frugt fra Forfædrenes Hjem. Hun
førte ogsaa Otto hen for at takke dem, og da
Drengen havde overvundet den første Undseelse,
følte han sig saa vel ved at tage Alfons og
Isabella ved Haanden; thi han havde staaet
fortabt i Beundring, som om det var Engle, han saa.
Ogsaa Emilie kom til og var barnlig blid og
kjærlig mod Alfons. Det var fire usædvanlig
smukke Børn: Otto med det aabne, sunde,
kjær-lighedsfulde Ansigt og med et Haar, der endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
