Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hang i guldgule Lokker, Emilie med det livlige
og dog dybe Blik og med de tidlig udviklede,
skjønt formede, skjemtende, drillende, bløde Læber;
Alfons med et drømmende-lidenskabeligt Udtryk i
de sorte Øjne og med en Blanding af Skyhed og
Snildhed i Fysiognomiet, Isabella med det blide,
ydmyge, brune Ansigt. Der gik et Øjeblik en
poetisk Luftning over de Tilstedeværende; de
følte, at de saa noget Skjønt. En fremmed
Tilskuer skulde maaske tankefuld have tilføjet det
Spørgsmaal ved sig selv: »Ere de bestemte til at
visne i Hjemmet, eller, hvis de skulle ud,
hvorledes ville de da komme tilbage? Hvorledes vil
dette Blanke se ud, naar Verden har grebet
paa det?«
Klokken ni bleve Børnene hentede hjem, og
nogle af de Ældre fulgte, blandt dem Mendozas.
Kun Otto og Emilie fik ved særlig Gunst Til«
ladelse til at blive længere oven Senge. Emilie
var bleven stille og ydmyg denne Aften. Da de
andre Børn vare borte, søgte hun og Otto til et
Sideværelse, der stødte op til Salen. Her gave
de sig til at løbe omkring et rundt Bord; de
forbandt ingen Leg dermed, men vedbleve at løbe
i Tavshed, snart ved Siden af, snart efter
hinanden! Gemytet var opfyldt af den fremmede
Melodi, de havde hørt, og af den fremmede,
æventyrlige Dans; enkelte afbrudte Ord,
Kjærlig-hedsord, trængte til dem fra et ungt Par, der et
Øjeblik sad nær Døren, eller skjemtende Ord,
der skjulte Elskovstanker, naaede til dem fra Par,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
