Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krøyer forgæves havde søgt at formilde den
Bitterhed, hendes Mand nærede, kom Emilie over.
Mdm. Krøyer havde klaget over Hovedpine og
lagt sig paa Sofaen, og Otto gik med Emilie
ud i Haven. Hun mærkede, at han var forknyt,
og hun gav sig til at tale med en usædvanlig
stille Blidhed. Paa en underlig Maade blandede
sig det Kvindelige, der kjærtegner og opliver,
med det Barnlige, medens hun som en voxen
Dame tog hans Arm. Hun talte om Fremtiden
og sagde: »Du skal jo være Student, og saa maa
Du rejse herfra. Men det gjør ikke Noget; jeg
skal ikke forlove mig med Andre. Du maa studere
til Byfoged, og saa kommer Du hjem. Men saa
skal Du give Green Afsked, for jeg kan ikke
udstaa Green; man kan jo aldrig mere faa Lov
at komme op i Dueslaget. Saa gaar Du paa Bal
i Din røde Kjole, og paa Kongens Geburtsdag
fører Du op med mig. Og en Morgen gaar Du
ned til Fader og frier til mig. Jeg tror ikke, at
mine Forældre har Noget imod Partiet, og Din
Fader heller ikke. Men der er alligevel store
Hindringer, for jeg tror ikke, at Din Moder kan
lide mig — og jeg kan heller ikke lide Din
Moder.«
Næppe havde hun sagt dette, før han med
knyttet Haand slog hende i Ansigtet.
Hun gjorde først en Bevægelse, som om hun
vilde fare løs paa ham; men i næste Øjeblik
vendte hun sig og gik ud af Haven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
