- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Tredie bind: Hjemløs, Første Delen - Andre Delens Første Bok /
73

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rose midt inde i Buskens grønne Blade, det var
som en af Æventyrets Feer, der ere af
Blomsterherkomst, men have menneskelig Skikkelse.

Dog vare hans Reflexioner ikke ublandede i
dette Øjeblik: Han opfattede og følte Skjønheden
og blev greben deraf, men han blev tillige
overordenlig flov. Det forekom ham, som om man
havde kjendt hans Hjertes Tanker og ordnet Alt
saaledes for at ydmyge ham.

»Men det er jo Ottol« sagde Emilie og
rejste sig.

»Ja,« svarede han mekanisk, »hvorledes
befinder De Dem?«

»De? Kan Du ikke kjende mig igjen, Otto?
Har Du faaet svage Øjne, siden Du gaar med
Briller?«

»Nej,« svarede han og tog Brillerne af, skjønt
han følte, at han derved blev topmaalt latterlig.
Det var en Lykke, at hun ikke ogsaa gjorde ham
Spørgsmaal om Stok, Flipper, Frakke — han
havde revet Alting af sig.

Hun tav og gik op imod Huset, og han
takkede Gud, da han efter at have hilst paa hendes
Forældre kunde skynde sig bort. Paa Hjemvejen
afhuggede han ingen Løvetand, gjorde ikke
engang en Skræppe Fortræd; men engang imellem
stod han stille, stirrede stift ud i det tomme Rum
og sagde: »Hvad er der i Vejen? Du kan jo
rejse til Kjøbenhavnl«

Desuagtet kunde han ikke blive derudefra.
Da han var kommen hjem, opmuntrede han sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/3/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free