Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv til ikke at være saa forsagt og forlegen: »For
Pokker!« sagde han til sig selv, »det er jo dog
den vilde gale Tøs! Nu lader hun, som hun
ikke kan huske det; men Du kan jo huske hende
derpaa. Næste Gang jeg ser hende, siger jeg:
Emilie, skal vi lege Mand og Kone?« — Men
hvem der ikke sagde Noget næste Gang, det var
ham. Naar han saa paa hende, var han ikke
engang rigtig forvisset om, at det var den Emilie
med det afklippede Haar, der havde slaaet hans
Hund. Hun vakte snarere ubestemte Erindringer
om en længst forgangen Tid, da de begge vare
ganske smaa; hun var bleven en voxen Dame og
dog yngre, og han var baade for gammel og
for ung, forvirret i sig selv og yderst kejtet og
ulykkelig.
Og hun var dog ikke femten Aar, og en hel
Maaned yngre end han! Og egenlig var han nok
højere end hun — hvor besynderligt, han turde
aldrig foreslaa, at de skulde »maale«! Der var
paakommet ham en Ærefrygt for denne Skikkelse,
den usikre, drengeagtige Attraa, hvormed han
havde indfundet sig, var overfor dette skjønne
Attraaværdige forvandlet til Anger og Tilbedelse,
men stadig gjennemkrydset af trodsig Pukken.
Engang sad de sammen i Havestuen. Efter
de sædvanlige, frugtesløse indre Forsøg paa at
komme i Ligevægt overfor hende, havde han
hen-givet sig til sine Stemninger og stirrede ud i
Lindetræet, der kastede sin Skygge over Tærskelen,
medens Insekter summede i det stærke Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
