Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne Vej; hun kastede et hastigt Blik op imod
Fjenden, og ved at se Faren saa nær, ved at se
den ligesom rulle ned over sig, tabte hun
Fatningen og blev staaende som fastnaglet. Otto
var ikke et Øjeblik veget fra hende, og han saa
nu, at ved det korte Ophold var alt Haab om at
undslippe gaaet tabt. Da blev han greben af en
Følelse, han ikke før havde kjendt: Kjærligheden,
der var beredt til Opofrelse, opfyldte hans Sind
med Begejstring og Trods. Han greb Emilies
Haand, holdt hende i Skjul bag ved sig, stillede
sig frem for at dække hende med sit Bryst.
Hjorden kom styrtende med stort Bulder; fra
Huset og fra Skoven saa man med dødelig Angst
de To forsvinde i den; men Kvæget havde ikke
et Øjeblik havt til Hensigt at gjøre Fortræd, og
skjønt det forekom Otto næsten som et
Underværk, bleve han og Emilie uskadte. I de sidste
Øjeblikke havde Emilie vaklet, han havde lagt sin
Arm om hende, og med en Følelse, hvis
Lyksalighed aldrig udslettedes af hans Erindring, havde
han trykket hende til sig.
Emilie slap ham, Studenten kom tilbage, og
Ottos Tanker vare: »Du har reddet hende til
Studenten!« — Studenten raabte: »Var det nu
ikke sandt, jeg sagde, at De saa saa bister ud, at
man kunde blive bange for Dem? De skræmmede
hele Dyreriget.« — »Jo, De er en net*Kavaler,«
sagde Emilie med et mat Smil. — Han svarede:
»Bedste Frøken Emilie, raadede jeg Dem ikke til
at løbe? Jeg løb selv; thi, oprigtig talt, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
