Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ære er der at indlægge sig i Kamp med umælende
Bæster, hvor velopdragne jeg end nu maa
indrømme, at de ere?« — Emilie lo og modtog
atter Studentens frembudte Arm; med en
Vittighed havde han tilintetgjort hele Ottos
Helte-gjerning.
Følelsen af at være aldeles tilovers, Mismodet,
Fortrydeligheden og Bitterheden, der kom af
Modsætningen mellem hans Fordringers Storhed og
Anerkjendelsens Lidenhed, blev saa stærk, at han
ikke kunde udholde det længer. De vare komne
ind i Skoven, op paa en Bakke, hvorfra en Sti
skød ned i Retning mod Byen. Han bøjede til
denne Side og foer ned ad Skraaningen. Studenten
raabte leende: »Nej, se, hvor han kiler af!« —
og ved dette Raab paaskyndede han endmere sit
vilde Løb og standsede ikke før i en Hulvej,
hvor han var unddraget Alles Blik. Her kunde
han høre Børnene synge inde i Skoven. Det var
en Melodi, som ofte var bleven spillet og sunget
i Emilies Hjem, og som han havde sunget med
hende; den var gaaet i Arv i Familien; den lød
nu uforstyrret og glad, for hans Øre som et
Budskab om, at hans Fraværelse var en
ubemærket Ting, hans uregerlige og dog saa
sorgfulde Flugt fra dette Barndomshjem, ligegyldig
for Alle.
De, Som Intet havde set uden det Synlige,
antoge, at Otto var kommen lidt til Skade, havde
faaet sit Tøj sønderrevet eller deslige, og da hans
Forældre kom hjem, gjorde Faderen i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
