Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Tror De ikke paa Kort?« spurgte Mdm.
Hillebrandt.
»Nej,« svarede Otto og følte sig i sit Indre
tilfreds over at være en stærkere Aand end de
Andre.
»Det er ogsaa noget dumt Tøj,« svarede hun;
»men det trøster mig dog, naar jeg er saa
ned-trykt. Herregud, hvor skal man hen i Verden,
naar man er beklemt? Men ellers vil jeg dog
sige Dem, at det er virkelig forunderligt, hvad
man sommetider kan se i Kortene — kom, nu
vil jeg lægge op for Deml vil De trække?«
Hun betragtede opmærksomt det Kort, Otto
havde trukket, lagde med højtidelig Langsomhed
Kortene i Rækker og saa længe paa dem. »O!«
raabte hun pludselig, »her er Hjerterdame!«
Den brændende Rødme, som overfoer Ottos
Ansigt, troede han, gik ubemærket forbi. Hun
tilføjede strax: »Og hun er ung, og hun er
smukl Og se, hvor det ligger kj ærligt imellem
dem, hele Hjerterkortet I Men der er en lang
Vej, og der er et Vand — Mere kan jeg ikke se
i Aften–naa, vil De saa tro, at Kortene kan
sige rigtig?«
Otto indrømmede det, undselig, men tillige
tilfredsstillet, kildret ved, at hans Kjærlighed blev
behandlet med Agtelse, som en alvorlig Sag.
»Sagde jeg det ikke strax, søde Moder?«
udbrød Ferdinand. »Sagde jeg ikke, da Hr. Krøyer
havde været heroppe med Krøyer og talt med
Dig, sagde jeg ikke, at der var noget Usædvanligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
