Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved det unge Menneske, at han havde Noget paa
Hjertet? Sagde jeg det ikke, Moder?«
»Jo,« sagde Mdm. André.
»De maa fortælle mig Mere, De maa betro
mig Deres Kjærlighed, jeg vil være Deres
Fortrolige!« raabte Ferdinand.
Men der var noget Jomfrueligt i Ottos Følelse,
og han kunde ikke saaledes give den til Pris.
Han spurgte: »Men hvad var det med
Skræderen, der skal dø?«
»Ak, ja! det er en lang og kedelig Historie,«
sagde Mdm. Hillebrandt. »Min Mand er
Malermester, ja, De skal nok se, hvilken rar og kjøn
Mand jeg har. Men han har den Ide, at han
egenlig var bestemt til Kunstmaler, og det ved
Gud, endnu da vi vare forlovede, malede han
Portræter af os herhjemme, De skal faa dem at
se, hvor smukke de er. For han havde gaaet paa
Akademiet; men hans Fader var en haard Mand,
og saa maatte han i Lære. De kan tro, jeg har
grædt mine modige Taarer« — tilføjede hun
grædende — »da min Mand fortalte mig, hvordan
han havde tigget og bedt for sig. Men hvo ved,
hvad det var godt for! Var han blevet Kunstner
og Professor, saa havde han vel faaet en fornem
Pige, der ikke havde holdt saa meget af ham som
jeg. Men naar han nu hører tale om et nyt
Maleri, der gjør Lykke, eller om Gud ved hvad,
saa bliver han melankolsk. Og det vilde endda
nok gaa over; men nu er der en Skræder, en
gammel Skolekammerat af ham, der er kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
