Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hendes Haab havde samlet sig om dette
Symbol.
Saasnart hun havde bragt Otto en
Forfriskning, sagde hun med en barnlig Glæde, næsten
undselig over sin Nysgjerrighed: »Vis mig nu
Dit akademiske Borgerbrev.«
Otto sagde temmelig ligegyldig: »Jeg har
det ikke med, Moder.«
»Hvorfor har Du det ikke med? Er Examen
da ikke rigtig forbi?«
»Jo; men jeg kunde ikke have faaet det før
om et Par Dage, og jeg tænkte ikke, det var
nødvendigt at opholde mig for at faa det med.«
Hun læste i hans usikre Blik, at ikke Længslen
efter at hilse paa hende havde drevet ham saa
hastig hjem, og medens hun som et Barn følte
Skuffelsens Smerte, opdagede hendes kloge
moderlige Øje en anden Grund til Kummer.
Otto var fortrydelig paa sig selv og dog
tillige fortrydelig over, at en saadan Ubetydelighed
strax skulde kaste en uhyggelig Skygge over
Hjemmet; hans indre Uro og Attraa syntes ham
at have en ganske anden Ret, og jo mere Moderen
trak sig tilbage i sig selv, desto mere længtes han
efter at komme bort, over til Agentens.
Han gik urolig op og ned ad Gulvet; hun
havde sat sig stille hen. Den pinlige Tavshed
holdt ham fængslet, han vidste ikke, hvorledes
han skulde komme afsted. Endelig gjorde han
en rask Anstrengelse og beredte sig til’ at gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
