Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Du gaar vel over til Theilmanns,« sagde
Moderen.
Den Tone, hvormed hun sagde disse simple
Ord, gjennembævede Otto. Han vidste ikke, om
det var hans eget Sind, hans Mismod, hans
Fortrydelse og hans urolige, feberagtige Beklemthed
ved nu at staa saa nær det eftertragtede Maal,
der kom denne Tone imøde og gav den
Betydning; men han hørte en blid, advarende
Kjærlig-hed, der blandedes med Bitterhed og stille Haan;
hun havde gjættet hans hemmelige Tanke, og det
lød, som om hun havde havt paa Læben at
tilføje: »Ja, gaa Du kun over til dem, Du har
foretrukket for Din Moder!«
Der var Arbejdsfolk i Butiken, og en af dem
stod og høvlede et Brædt foran Disken. Det var
Peter Krøll. Han var bleven en opløben, ilde
proportioneret Arbejdsdreng eller Svend, mager
og dog klodset at se til. Det Eneste, der var
kjendeligt og uforandret fra Barndomstiden, var
de trofaste graablaa Øjne, og disse Øjne lyste,
da han saa op fra sit Arbejde og sagde: »God
Dag, Otto!« — Havde han endda sagt: »God
Dag, Krøyer!« — ikke at tale om: »Hr. Krøyer«.
Ottos mismodige og beklemte Sind følte sig
ubehagelig berørt af denne fortrolige Hilsen; det var
for ham, som om et Vrængebillede af hans Barndom
blev paatvunget ham, eller han blev angst for dette
Varsel om, at det Spæde og Fine, der gjemmes i
Erindringefc, voxer sig stygt i Virkeligheden, og at
det erindrende Gemyt skal blive skuffet. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
