Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedssands uhindret virkeliggjorde sit Skjønhedsideal,
lod det fremtræde for Andre, satte dem i
Stemning og udøvede en vækkende Indflydelse enten
ved Idealet eller ved Ironien over Verden. Naar
man hørte ham, skulde man tro, at han egenlig
var Digter; men Digtekunstens Ideal er ikke
Skjønheden, uagtet Poesien skal være skjøn. Den
Livfuldhed, hvormed han talte, gav ham en
vindende Magt, og det syntes, at hans Skikkelse og
Ordene, Ideal og Natur, smeltede sammen til Et.
Brast det, saa kom han let, næsten uvilkaarlig, til
at slaa en Bro over Kløften med Ironi og Satire;
thi Satiren fører Opmærksomheden bort fra selve
den Talende, og man forudsætter uvilkaarlig, at
han selv er udmærket i det Punkt, hvor han
angriber Andre.
Paa det Standpunkt, hvor han stod, var han
sanddru og oprigtig, ligesom meget Uforfalsket
og Velvilligt havde bevaret sig i hans Natur —
en Velvilje, om just ikke for Menneskene, saa for
deres »Ide« — og han troede i mange Henseender
ærlig, at leve for Ideen; han var en skarp
Iagttager, bedømte mange Forhold med træffende
Sikkerhed, udtalte en Mængde slaaende Sandheder;
men naar han skulde omfatte hele Livet i en
Anskuelse, kunde Sandheden ikke rummes deri. Ved
saadanne Lejligheder var det imidlertid vanskeligt
at opdage, naar hans Tanker og Tale afveg fra
det Rette; thi det Skjønne og det Sande ere saa
nær beslægtede, og Tilhørernes egne
Tilbøjeligheder hjalp til at kaste et Slør over Afvigelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
