- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Tredie bind: Hjemløs, Første Delen - Andre Delens Første Bok /
282

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ofte hændtes det desaarsag, at man stærkest
bekæmpede ham, naar han havde mest Ret, naar
han med Aand, Vid, Sands for det Skjønne og
dulgt Følelse bedømte Verden.

Han talte næsten aldrig om sig selv. Det
Eneste, han paastod om sig selv, var, at han ikke
havde Lyst til at føre Ordet eller »holde
Foredrag«, og det syntes virkelig saa, eftersom han
sædvanligvis indtog en Stilling som adspredt
Tilhører ved de Andres Samtale og kun kastede
enkelte korte Bemærkninger ind i Diskussionen.
Men af saadanne Tiraillørfægtninger udviklede sig
som oftest en Bataille; man vilde gjerne høre ham,
holdf fast ved hans henkastede Ord og tvang ham
til at opbyde al sin Magt for at gaa sejrrig ud af
Striden.

Han sad en Eftermiddag i Foreningen ved en
Bunke Aviser og en Kop Kaffe ; i Værelset
befandt sig syv eller otte Medlemmer, blandt dem
Hald og Bregning, Nogle læsende, Andre førte en
Samtale, hvori der ikke ret vilde komme Liv*
Mendoza traadte ind og spurgte efter Otto; han
blev hilst med Venlighed, og En bød ham en
Cigar, som han takkende afslog.

»Mendoza er saa overmaade skikkelig,«
bemærkede En; »han ryger ikke og drikker ikke
Vin, hvor tidt man end siger ham, at Ingen er
Digter eller Kunstner, der ikke elsker Bacchi
Druer.«

Mendoza svarede: »Druerne kan jeg godt lide,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/3/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free