Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vognen hilste man Otto med Bravoraab,
maaske blandede med en Ironi, som han i den
første triumferende Bevægelse efter Stordaaden
ikke bemærkede. Men senere, da Voldsomheden
fuldstændig havde lagt sig og det stod tydeligt
nok, at intet fornuftigt Resultat var kommet af
det fantastiske Indfald at spille symbolsk om Liv
og Død og Livets Lykke, følte han sig knuget af
en uvilkaarlig Skamfuldhed.
Schiøtt forholdt sig længe tavs; endelig paa
Tilbagevejen, da Otto hele Tiden havde vedblevet
at være nedstemt og kjedelig, red han nærmere
til ham og sagde: »Tag Dem iagt for det Ulogiske.«
»Hvorledes da? Hvad mener De?« spurgte
Otto.
»Jeg mener, at en Galfrands bør være
elskværdig; dermed betaler han den Gjæld, han
paa-drager sig. En melankolsk Galfrands er en ulogisk
Person, der let hjemfalder til det Tragiske eller
Komiske eller Tragikomiske.«
»Saa paakalder jeg det Tragiskel« sagde Otto.
»Tag Dem iagt:
Luften hører det og disse Bjerge,
Og gjennem dem det bringes til Din Herre.*
»Lad høre det, hvo der vill« sagde Otto.
Lidt efter tilføjede han: »De tror jo dog ikke
paa, at Luft eller Jord kan høre, hvad man siger I«
»Nej; men man skal lytte til, hvad man selv^
siger; sommetider faar man Noget at vide, man
ikke vidste.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
