Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
thi for ham forener hun Himmel og Jord.
Saaledes er Regnbuen ganske rigtig et Pagtens Tegn,
et Tegn paa den evig tilbagevendende Elskov
efter Forstyrrelse og Uvejr, Symbol paa Jordens
Gjenbefolkning.«
»Det er smukt!« sagde Emilie; hun følte
virkelig derved, og Noget af den Følelse, som
Sagnet fremkaldte, gik over paa Schiøtt, saa at
en af hans Theorier blev virkeliggjort. En
Fornemmelse deraf gjennembævede ham; men han
formaaede ikke at benytte Situationen, især da
Emilie sagde: »Jeg troede ikke, at der kom noget
saa Smukt fra det Folk; vi vare oppe i et Museum,
hvor vi saa nogle hæslige Gudeskikkelser, som
de sagde, vare indiske.«
»Det Hæslige ligger kun i Tegningen,« svarede
Schiøtt; »Kunsten kan ikke fremstille det
Indvendige, og den gamle ariske Slægt havde Øjet
saa opmærksomt fæstet paa de indre Tanker, at
den oversaa Formen; den havde Sands for det
Inderlige og Dybe, der ofte ikke tør vove sig
frem paa Overfladen.«
»Det var et agtværdigt Folk,« sagde Emilie.
»Er der flere smukke Sagn?«
»Den Natursymbolik, der ligger i alle
Religioner, er altid smuk, indtil Præsteskabet
bemæg-tiger sig den og forstener den. Saaledes . . . .«
». . . . De holder ikke af Præsterne.«
»Om Forladelse, Frøken, jeg talte nærmest
om de indiske.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
