- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Tredie bind: Hjemløs, Første Delen - Andre Delens Første Bok /
507

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Om Forladelse, jeg afbrød Dem.«

»Jeg be’erl«

»Nej, vil De ikke blive ved .... vilde De
ikke fortælle et Sagn?«

»Jeg vilde fortælle Sagnet om Guden Vatch.
Oprindelig betød Vatch Ordet, Brahmas hellige
Ord, og der fortælles om en frygtelig Kamp, som
Brahma maatte udstaa mod en ond Aand, og
hvori Vatch kom ham til Hjælp og dræbte
Dæmonen. Det er jo i og for sig skjønt, at
Guden fælder sin Fjende med Ordet; men
Præsterne gjorde heraf en ny Gud, Vatch, hvem de
Troende skulde bringe Offer, fordi han havde
hjulpet Brahma, og for at gjøre det nye Alter
populært blandt Damerne, lagde de til, at Vatch
var en Dame, hvem Brahma til Løn for hendes
Hjælp tog tilægte. Tilsidst opstaar der af Vatch
ikke færre end 57 Gudinder, der dyrkes af Præster
og Menighed; men ser man nøjere til, saa ere
alle disse Gudinder kun Benævnelser svarende til
Ordets Rigdom, og sluttelig er Meningen af det
Hele vel den, at om Mennesket end taler paa
57 forskjellige Maader og synes at svæve vidt ud,
saa stræber han dog derved kun efter at forherlige
det Ene, han i Hjertet beundrer.«

»Man var virkelig dybsindig og klog i gamle
Dage,« sagde Emilie med et Blik og et Smil, der
viste, at hun havde forstaaet, og som bragte
Schiøtts Hjerte til at banke hastigere .... »Har
man nogen Beskrivelse af den Dame, som den
Gud ægtede?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/3/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free