Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il6
Om J. Stuart Mills logik.
fra alle andre bevidsthedstilstande, at det vilde være en
tom spidsfindighed at bringe dem under denne fælles
benævnelse, om de end, strengt taget, kunde klassificeres
under bevidsthedstilstande. De bør derfor sættes i en
klasse for sig selv
Mill ender saaledes med bestemt at erkjende
relationernes eiendommelige natur; dog har han ingenlunde
tydelig fremhævet, hvori dette eiendommelige ligger. Vi
kommer senere tilbage til relationerne og da navnlig til
relationen lighed, der for logiken er den vigtigste.
Hermed har Mill endt sin oversigt over det tilværende,
og som klassifikationens endelige resultat fremsætter han
følgende fire klasser: a) Bevidsthedstilstande, b) Sjælene,
som har disse bevidsthedstilstande, c) Legemerne eller
de ydre gjenstande, som fremkalder visse af disse
bevidsthedstilstande. Sammen med legemerne hører ogsaa de
kræfter eller kvaliteter, hvorved de frembringer
bevidsthedstilstandene. d) Paahinandenfølge og samtidighed,
lighed og ulighed mellem bevidsthedstilstandene. De under
b. og c. nævnte ting er substanser med deres kvaliteter;
dette er imidlertid metafysiske væsener, og som ganske
ukjendte falder de egentlig udenfor logiken. Logikens
materiale er saaledes kun den første og sidste klasse:
bevidsthedstilstande og de mellem dem stedfindende
relationer. Da nu relationerne maa regnes til en egen art af
bevidsthedstilstande, staar der tilbage som logikens
gjenstand kun bevidsthedstilstande. At her forskjellen mellem
det subjektive og det objektive er ophævet har vi allerede
gjort opmærksom paa. Det staar nu tilbage at se,
hvorledes disse bevidsthedstilstande finder sin anvendelse i
dommen; thi det var til nærmere forstaaelse af denne, at
analysen af alt det tilværende blev foretagen.
’) Logic 56 og 205, anm. 2) Logic 334 og 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
