Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X(52
Om J. Stuart Mills logik.
ved attributet dødelighed. Vi har derfor nu et abstrakt
attribut forbundet med et andet abstrakt attribut; den
dom, at mennesket er dødeligt, er et udtryk for denne
abstrakte lov.
Denne lov indeholder intet andet, end hvad der ligger
i de enkelte iagttagne tilfælde; den er erfaret. Naar Mill
fremhæver, at kun det erfarede kan være bevisgrunden,
saa har man her den erfaring, slutningen hviler paa. Denne
almindelige dom er greben ud af virkeligheden selv; den
er vunden ved en sammenligning af det faktiske og
overskrider ikke dette. Den indeholder i og for sig intet om
alle de kommende tilfælde; den udsiger kun, at de
iagttagne tilfælde faktisk lader sig bringe under en abstrakt
lov. Vi er derfor enige med Mill, naar han senere
fremhæver, at der til slutningens udførelse endnu trænges
kausalloven ; men vi er ikke enige med ham deri, at kausalloven
kan siges at være erfaret paa samme maade som den af
os nu omtalte lov.
Taine fremhæver med stor styrke denne abstrakte lov
og ser i den alt det bevisende. Hvis alle mennesker skal
dø, siger han, saa er det, fordi dødeligheden er forbundet
med attributet menneskelighed. Hverken den partikulære
dom, at nogle mennesker er dødelige, eller den kvantitativt
generelle dom er det bevisende; alene den abstrakte dom
beviser noget1).
Vi saa allerede i forrige kapitel, at begrebet lighed
vistnok træder stærkt frem i den universelle type, Mill
opstiller paa al slutning: min fader og min faders fader
og et ubestemt antal andre personer var dødelige; Sokrates
ligner min fader og min faders fader o. s. v.; altsaa ligner
J) Taine, Le positivisme anglais p. 124: C’est cette proposition
ab-straite qui est probante; ce n’est ni la proposition partieuliére, ni la
proposition générale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
