- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
184

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om J. Stuart Mills logik.

til dens almengyldighed; det maa da alene være for
fremtidens vedkommende, at dette trænges.

Men det er klart, at Mill, naar han taler om
aarsags-lovens almindelige gyldighed, sammenblander det postulat,
at enhver begivenhed skal have en aarsag, med
spørgsmaalet om, hvorvidt vi virkelig har paavist en aarsag
overalt. Postulatet omfatter alle forandringer; de paaviste
aarsagslove gjælder derimod ingenlunde alle mulige
forandringer Dette maa Mill naturligvis selv tilstaa; det
fremgaar tydelig af steder, hvor han netop vil hævde
aar-sagslovens iagttagne universalitet. Hvad han tror at kunne
paastaa, er for det første, at vi har fastsat aarsager for de
fleste fænomener. Dernæst er der flere fænomener, som
vi ikke har kunnet henføre til bestemte love, men for hvis
vedkommende vi dog kan anføre mere eller mindre
analoge fænomener, som vi kjender lovene for. Endelig er
der intet fænomen, om hvilket vi med bestemthed kan
paastaa, at det aldeles ingen aarsag har. At det endnu
ikke er lykkedes os at paavise nogen aarsag, kan vi altid
forklare af særegne vanskeligheder ved at iagttage
fænomenet. Vi behøver saaledes aldrig paa noget sted at
opgive haabet om at finde en aarsag l).

Men hertil er at mærke, at dette blir en anden
induktion ved simpel opregning end den sædvanlige. Denne
skal jo bestaa deri, at vor erfaring gaar bestemt i én
retning, at de eksempler, vi møder med hensyn til en lov,,
alle taler for loven og intet imod den. Vi slutter saaledes,
at alle krager er mørke af farve, fordi det, hvergang vi
saa en krage, var aldeles klart, at farven var mørk; vi
har ingen tilfælde havt, hvor vi har maattet udsætte vor
dom, fordi det endnu ikke var tydeligt, hvilken farve
fuglen havde. Saaledes er det ikke med aarsagsloven. Alle

*) Logic 106* og 107*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free