Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. IX.
Association og nødvendighed.
^ I I
skole af metafysikere«, der forsvarer aprioriske sandheder.
Disse metafysikere maa først gjendrive denne lov, førend
de kan opstille sin egen theori; thi for den empiriske skole
er denne lov nøglen til alle dybere mysterier i
videnskaben om den menneskelige sjæl James Mill var den
første, der fuldt ud forstod betydningen af loven og
forklarede den2).
En nødvendig sandhed er efter den almindelige
forklaring en dom, hvis negation eller kontradiktoriske
modsætning ikke blot er falsk, men utænkelig (iijconceivable)3).
Den nødvendige sandhed maa antages, da vi ikke kan
tænke os, at det skulde forholde sig anderledes, end den
udsiger. Den dom, som er den nødvendige sandheds
be-negtelse, kan ikke tænkes. Dette trænger en nærmere
forklaring, da der er to arter af domme, der siges ikke at
kunne tænkes.
Utænkeligt er for det første det, som vi ikke kan
danne os nogen forestilling (representation) om. De
bestanddele, hvoraf forestillingen skulde sammensættes, kan
vi ikke føie sammen til ét billede (image); bestanddelene
er uforligelige med hverandre. Saaledes kan vi ikke danne
os noget billede af en ting, som i sig forener egenskaber,
der ligefrem modsiger hverandre; vi kan ikke forestille os,
at en ting paa én gang baade har og ikke har en given
egenskab. Vi kan videre ikke forestille os en rund firkant,
eller at rummet har en ende, eller at to rette linjer
indeslutter et rum4). Disse forbindelser er uforestillelige
(un-imaginable).
En utænkelig dom er derfor, som Spencer udtrykker
sig, en dom, hvis subjekt og prædikat ikke kan, hvor
meget vi end anstrenger os, bringes for vor bevidsthed i
den relation, som dommen udsiger. Vi støder paa en
’) Ex. 314. 2) Analysis I, p. XVIII. 3) Logic 274. *) Ex. 86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
