Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4® 4 H. C. ANDERSEN
efter sine Kræfter. En af vore dygtige Embedsmænd
kom hi em til mig og udtalte, at det vilde være godt,
om jeg gjennem Pressen i England, hvor jeg var kjendt
og læstes, vilde tale vor Sag. Jeg skrev strax til Hr.
J e r d a n, Redacteur af »Literary Gazette«, hvori mit
Brev, der giver et tro Billed af Stemning og Tilstand
her hjemme, øieblikkelig blev optaget:
Kjøbenhavn, den trettende April 1848.
Kjære Ven!
Det er kun faa Uger siden jeg skrev Dem til, og i
Tidshistorien ligger en Række Begivenheder, som om
Aar vare hengaaede. Politik har aldrig været min Sag,
Digteren har en anden Mission, men nu, da
Bevægelser gaae gjennem Landene, saa at man ikke kan
staae paa Jordbunden uden at føie disse i sine
Fingerspidser, maa man tale derom. De veed, hvorledes det
øieblikkelig staaer til i Danmark’ vi have Krig! men
en Krig, der føres af det hele begeistrede danske Folk,
en Krig, hvor Adelsbaaren og Bonde, fuld af sin
retfærdige Sag, stiller sig frivillig i Slagrækken; det er
denne Begeistring, jeg maa fortælle Dem, dette
Fædrelands-Sind, som opfylder og opløfter hele den danske
Nation.
Det falske Lys, hvori de partiførende
Slesvigholstenere, i en Række af Aar, gjennem tydske Blade, have
sat os for det ærlige, dygtige tydske Folk, den Maade,
hvorpaa Prindsen af N o e r har taget Rendsborg,
idet han sagde, at den danske Konge ikke var fri, og
at det var i Dennes kongelige Interesse, han handlede,
har oprørt de Danske, og som een Mand har dette Folk
reist sig; alt Hverdagslivets Smaaligheder forsvinde
for store, ædle Træk. Alt er i Bevægelse, men med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>