- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
98

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at der var adskillig Risiko forbundet med Reisen, Der udbrod Uveir;
Søndagen forud var jeg i Vold, og det var bare saavidt, jeg kom hjem.
Onsdag skulde jeg tage Dampskibet i Alfarnes; Veiret var meget
stormende med Snefok, men jeg kom dog til Alfarnes og naaede

Dampskibet her. Videre gik
det til Eidsvaagen, og værre og
værre blev det. Da jeg kom til
Eidsøren ved Tingvoldfjorden,
var det blevet mørkt, Storm var
det og Snefok, saa man knapt
kunde se en Armlængde foran
sig. Der laa 3 Mand med
Baad og ventede paa mig; men
de var meget betænkelige og
vidste ikke, hvad de skulde
raade til. Værst var det, at
det var aldeles bælgmørkt og
saadant Snefok, at man ikke
kunde se det mindste, og vi
havde omkring I % Mil foran
os. Men jeg forstod jo, hvilken
Ængstelse og Spænding man
gik i paa Prestegaarden. Flere af Gjesterne var alt kommet; men
ikke han, som skulde være Brudgom. Jeg fik siden vide, at Provsten
havde været meget nervøs og havde næsten opgivet Haabet om, at
jeg kunde naa frem. Men Bruden havde været merkelig rolig og
haabede paa Lykken, og frem kom vi sent om Kvelden efter mange
Gjenvordigheder. Det staar endnu for mig som hoist merkeligt, at
vi kunde finde frem. Kompas havde vi ikke og ikke Lygt. Næste Dag,
Bryllupsdagen, var Veiret Iige stormende, og det var ondt nok for
Gjesterne at komme frem. Alt gik godt og vel, og nogle Dage efter,
da Veiret havde bedret sig, var det at tænke paa Tilbagereisen. Den
var besværlig med de daarlige Kommunikationer, men det gik dog.
Vi kom lykkelig og vel til vort nye Hjem, og den unge Prestefrue
tog sit Rige i Besiddelse. Hun havde ikke seet det far og var
naturligvis meget spændt paa, hvordan det saa ud. Hun fik det nu
travelt med at bringe Huset i Orden, og vi fik et godt og hyggeligt Hjem,
hvor vi begge trivedes godt og levede i «vor første Kjærlighed". Gud
være Lov og Tak for al hans Naade!

Eids Prestegaard Haukeberg ligger i den flade vakre Eidsbygd

21. Eid Kirke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free