Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rige kildevæld bryder frem, indtil det siver bort, blast,
blegt, dråbe for dråbe, indtil hendes sidste dages
døds-trætte resignation. —
Denne udmattelse begynder straks efter den
skånselsløse overanstrengelse, som hun udsatte sig for de
to læreår hos Julian. Og den kommer mere af
sjæle-lige end af fysiske årsager. «De har lært, hvad der
lader sig lære,» siger Julian i sine afskedsord. «Det
øvrige afhænger nu af Dem selv.» Og Robert-Fleury,
den akademiske overprofessor, nikker bekræftende til.
Så lader de hende stå der. Hvad skal hun nu begynde
på? Hvorfra skal hun tage det øvrige? Hun, den
unge pige, som var en så fænomenal elev? Hvorfra
skal hun tage det fond af «jeg», som manifesterer den
originale personlighed i den skabende produktion ? Lære,
ja det kan den unge pige bedre end alle fakulteters
mønstergutter. Der er slet ingenting iveien. Og
kjønnet sover, så længe hjernen går i spænding. Men
producere? Hvor skal det komme fra? Fra hende
selv? I hende er der tomt! Hvor er de følelser, som
har gjennemrystet og befrugtet hele hendes organisme?
Hvor er de oplevelser, der lader hendes eget blod løbe
sammen med en andens. Hun kan tænke ud noget,
forestille sig noget, indbilde sig noget! Det er alt.
Men i hendes natur var der intet af hin brøkdel
løgnag-tighed, som gjør denne vei mulig. Hun kan støtte sig
til noget, efterabe noget! Men den gamle akademiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
