Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Senere:
«Dyb væmmelse for mig selv. Jeg hader alt, hvad
jeg gjør, siger og skriver. Jeg afskyr mig selv, fordi
jeg ikke har seet en af mine forventninger tilfredsstillet.
Jeg har skuffet mig selv.
Jeg er dum, jeg har ingen takt, jeg har aldrig
havt nogen. Jeg holdt mig for åndrig, jeg er smagløs.
Jeg holdt mig for modig, jeg er frygtsom. Jeg troede
at have talent, jeg ved ingenting, hvorved jeg har
bevist det.»
Attenårig:
«Mit legeme som en antik gudindes, mine altfor
stolte hofter, mit lille, fuldendt formede bryst, mine
fødder, mine hænder, mit barnehoved. A quoi bon?
når ingen elsker mig.»
«Der gives noget virkelig vakkert, antikt: — hin
kvindens selvopgivelse ligeoverfor den elskede mands
over-legenhed må være den største egenkjærlige nydelse, en
overlegen kvinde kan føle.»
1882 ved begyndelsen af hendes sygdom :
«Altså er jeg brystsyg. Og først i de sidste to
eller tre år. Og det er endnu ikke kommet så langt,
at jeg dør af det . . . . Vel, man give mig endnu ti
år, og i disse ti år berømmelse eller kjærlighed, og jeg
vil dø tilfreds, når jeg er tredive år.
Næste år, tre og tyve:
3 — Laura Marholm: Kvindernes bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
