Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Nei, jeg var aldrig forelsket og vil heller aldrig
mere blive det; en mand måtte være så stor for at
behage mig nu, jeg er så fordringsfuld, det måtte i
ethvert fald ....
Og simpelthen forelske mig i en vakker gut, nei,
det går ikke længer. — Kjærligheden kunde ikke længer
optage mig ganske: den vilde blive en bisag, bygningens
pryd, en behagelig overflødighed. — Ideen til et billede
eller en statue holder mig vågen hele nætter, hvad
tanken på en vakker mand aldrig har gjort.»
«Hvem skal jeg spørge? Hvem vil være åben?
Hvem vil være retfærdig?»
«Du vil være det, min eneste veninde, du idetmindste
vil være åben, thi du holder af mig. Ja, jeg holder af
mig selv, mig selv alene.»
Og to uger før sin død, efter et besøg af Bastien
Lepage:
«Jeg var klædt helt i kniplinger, i plysch, alt hvidt,
men forskjelligartet hvidt; Bastien Lepages øine udvidede
sig af glæde:
«A, gid jeg kunde male,» siger han.
Og jeg!
Opgivet, billedet for dette år!» —
Hendes portræt viser et ansigt af ægte lillerussisk
kjønhed; de sterke, mørke bryn, kantede og dybe,
sover de langt fra hinanden stående øine, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
