Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bevægelse nydt alle sensationer, indtil kvinden i «Elfvan»
slår sine øine op i den første halvbevidsthed. Såsnart
det sker, bliver hun ham mere ligegyldig. Den høie
febertemperatur tager af. Han handler vel fremdeles
videre i samme retning, men han betragter samtidig sine
tanker som i et speil, der kaster refleks. Han er ikke
ridderen, som tager Undine op i sine varme arme fra
det kolde vand. Han lader hende ligge i bækken.
Blandt de oplevelser, der former udviklingen hos
de «selvstændige» kvinder, hos dem, der skaber sig et
«eget «livskald», er vel denne den mest typiske. Det
-er vanskeligt at afgjøre, hvad der foregår i dem, når
de bliver denne slaphed var, opdager noget som en
trækken sig tilbage hos den mand, der vakte dem —
men jeg tror, det tilnærmelsesvis er rigtig truffet, når
jeg siger, at de gribes af etslags væmmelse. Og jo
finere den er, kvindens modtagelighed, jo uskyldigere
hun er, desto længere vil denne følelse af væmmelse
vare. Om hun end synes at dømme nokså forstandig
i sagen, denne følelse skjuler sig dog.
Thi der er ingenting, hvorved kvinden føler sig
mere krænket, end når manden leger med initiativet
eller er forsømmelig just i den henseende. Jo mere
uerfaren kvinden er, desto mere umandigt synes det hende;
jo mere helstøbt hun er som kvinde, desto større er
hendes skuffelse, ikke alene ligeoverfor denne ene mand,
4 — Laura Marholm: Kvindernes bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>