Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tillige en slumrende viden om, at hun må lide og blive
martret — og det giver hendes sjæl hin dybe, trætte
melankoli. Thi det er ikke hendes legeme, og det er ikke
henges sanser, og det er ikke hendes forstand, der synes
så trætte, som var de just vågnede af en dyb lethargi,
men hendes sjæl er træt, så træt, fuld af en mild, blød,
kjærtegnende, tiltalende træthed, fuld af ensomhedens
træthed, og derfor glider hun sagte og bedende derhen,
hvor der er varmt. Og hos kjærligheden er der varmt.
Således spiller Eleonora Duse kjærligheden. Ikke
begjærlig og lokkende, mandhaftig udfordrende, som Walter
og Bernhard, ikke sanselig brændende og lystent
lokkende, ikke bydende som den store kvinde, der tager
den lille mand og behager at gjøre ham lykkelig, —
men såsnart hun elsker, også som «Fedora», er hun
altid den lille kvinde, og manden er for hende den store
mand, giveren, som holder hendes lykke i sin hånd,
som hun smyger sig ind til, ængstelig, næsten sky, med
det alvorlige, trætte, halvt barnlige smil — hos hvem
hun finder en lun tilflugt, ligesom den hjemkomne varmer
sig ved ilden — hvem hun kjærtegnende holder fast med
sine frygtsomme, tynde barne- og moderhænder. Aldrig
er kvinden bleven kvindeligere fremstillet end af Eleonore
Duse. Ja, jeg tager det på mig og påstår: aldrig er
kvinden bleven fremstillet på scenen før Eleonora Duse.
Thi det er på samme tid den vidende, modne
kvinde og det evige barn i kvinden og den erotiske
5 — Laura Marholm: Kvindernes bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
