Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tragik uudsiettelig indridset i sine træk, og denne
kvinde-livets tragik gjennemlever hun på scenen. Derfor er
hendes spil så enkelt, thi hun bryder sig ikke om noget
andet end dette, og derfor har hendes spil denne
ubeskrivelige stilfærdige noblesse, thi hun er helhed og
enhed. Og ligesom hun forenklede alt, som hun rørte
ved, så forædlede hun også alt. Thi alle disse
skikkelser, som hun skabte, de håndlede ud fra hendes
kvindenaturs enhed, og derfor havde de også alle, ved
ethvert brud, i sit had, når de forfulgte og gjorde ondt,
kun et og det samme motiv: de reagerede mod den
crimen laesae majestatis, som var begået mod deres
kvindenatur, de hævnede det, som den ægte kvinde
aldrig tilgiver: — at hendes kvindehelligdom er bleven
mishandlet — og derfor foretog de sig alt det der uden
pathetiske gebærder, uden larm og tragiske skrig, men
rolig og stille, sådan som man gjør noget selvforståeligt,
med dæmpet ro, en stilfærdig ligegyldighed, således som
den intakte natur bøier sig under og fuldbyrder skjebnen.
Således spillede Duse «Nora», men således spillede
hun også Clotilde i «Fernande» og titelrollen i «Odette»,
begge af Sardou, ud af den samme grundstemning, og
det var vanskeligere. Clotilde og Odette er begge et
par almindelige sjæle. Clotilde, en fornem enke, hævner
sig på sin mangeårige elsker, en ung mand af adelsstolt
familie, som har brudt sit ægteskabsløfte, derved at hun
driver hans tilbøielighed for en ikke længer uskyklig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
