Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der virker som et tegn, at nu kvindeliteraturen:
kvindens væsen, der åbenbarer sig ved meddelelser af sit
eget, — tager sin begyndelse. Hidtil var al
kvinde-literatur, som jeg allerede tidligere har hentydet til, også
i sine bedste udtryk, efterabelser af mandsliteraturen
med en enkelt høi, kvindelig tone — altså:
meddelelser på anden hånd. Det synes, som om tiden nu er
kommen, da kvinden føler sig så fortrolig med sit eget
væsen, at hun meddeler sig selv, når hun taler, om
hun end også kun taler i gåder.
Jeg har allerede oftere pegt på, at mændene ikke
kjender andet til os, end de sider, som de ønsker at
finde hos os, eller som vi finder for godt at vende mod
dem. Er de helstøbte mænd, så søger de hos os
kjønnet, fordi de behøver dette som den komplementære
farve til deres eget; er de mere eller mindre halve, så
søger de vor «ånd», eller vor «karakter», eller vor
«renhed», eller hvad de nu ellers hos os tænker sig
som det forskjønnende slør for tilværelsen. Det første
kan der komme noget ud af; af det sidste kan der ikke
komme andet ud, end der var i det: vind. Ud fra
det første synspunkt var det, at Mrs. Egerton opfattede
manden og sine mænd — halvt i had og halvt i
beundring for manden, dénne store tølper; ud fra det andet
anskuede forfatterinden af «Dilettantes» manden, denne
vakkerttalende poseur — med en skuldertrækning og
en træt foragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
