Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med et lig i sit indre, og fra hvis sjæl der strømmer en
imøde som en liglugt — når den åbner sig, disse kvinder,
hvis døde punkt for mange mænd virker som en lokkende
gåde, de gjerne snuser på, — disse kvinder er vore
mødre, søstre, veninder, lærerinder, og vi ved ikke, hvad
det er for en gysen, der mangengang farer os nedad
ryggen i deres nærhed. Der behøves en i høi grad
forfinet bevidsthed til at dukke så dybt ned i sig selv, og
der trænges subtilt åndeligt verktøi for at gribe denne
proces og gjengive den. Den østerrigske stiftsdame,
som skrev «Dilettantinder», besad begge dele. Men
også et tredie, den uafviselige fordring til et sådant
selvportræt: en gammel, høi, selvsikker kultur, hvis
fornemme diskrete tone gjør, at alt kan siges.
Hvad hun desuden medbragte, hvad der giver bogen
dens tiltrækning, det er hendes helt moderne, fortræffelig
beherskede, kunstneriske følelse — maleriets love
overførte på ordets kunst, en fin forståelse af tonernes værd,
anvendt på sproget.
Der findes et billede af Claude Monet — en
ganske svag gylden solglans på tåget hav. Man ser intet
uden denne knapt merkbare gyldne tindren på en
bølgende gjennemsigtighed i fine opalblege farvevekslinger.
Men man gjætter sig til et forbjerg, som stiger op af
det sydlig-varme hav, og langt i det fjerne en flotille
fiskerbåde. Det er endnu ikke dag, men det er allerede
lyst. En kjølig, bleg lysning før en varm, strålende dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
