Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg havde ikke seet dette billede på flere år. Men dets fine
trylleri havde grebet mig slig, at jeg endnu idag ser det
for mig. Ud fra denne sensibilitet for fine
farveover-gange, der er blevet en sensibilitet for svævende
sjæls-tilstande, er denne bog skreven.
Det er en meget stilfærdig bog. Lige så lidt som
der findes en eneste sterk farve i Monet’s billede, er
der en eneste høi tone i denne bog. Det er, som så
man ned i vandet: det glider og glider og fører med
sig tang, alger, mennesker, lig, men i taushed. Det er
en bog uden tildragelser og uden samtaler — i det
ydre. Men under denne næsten lethargiske stilhed
ud-spilles der et helt liv med hele dets indsats, og
indsat-sen tabes, og de dødbringende repliker falder. Thi de
dødeligste slag mod en andens sjæl fører man ikke med
ord, men ved døvhed, når den anden vilde give sig hen,
ved ligegyldighed, når en ængstelig banken beder om,
at der lukkes op, ved at det øieblik forsømmes, da alt
er beredt, da knoppen kunde springe ud under et eneste
pust af sympatisk varme. Næste morgen, når du ser
efter, er den visnet. Og din varme ånde og din
hjælp-somme finger åbner den ikke. Den bliver kun endnu
mere vissen, indtil den falder af.
Den bekjendte ubekjendte har kaldt sin bog
«Di-lettantinder». Men der er kun en dame i den, som
betegnelsen passer på. Har hun med flertallet ment sig
selv og heltinden? Den formodning ligger nær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
