Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i.
Da kvindesagen dukkede op i Norden, da dukkede
også de nordiske forfatterinder frem. De skjød op som
paddehatte i regn. Man forlangte retten til at studere
og plaidere og regjere i kommune og stat, man
forlangte stemmeret og eiendomsret og erhvervsret; men
en meget indskrænket og beskåren ret forlangte man
ikke: kvindens ret at elske.
Der var nok af skandinaviske forfattere, som
forlangte den ret til kjærlighed, der var trængt så meget
til-side ved den moderne samfundsorden. Men de skrivende
damer behøvede den ikke. De vilde ikke risikere noget
sammen med manden — ingen kjærlighed i fjerde etage
med selvlavet mad — men heller kritisere alt hos
manden, og de skrev bøger over den arbeidende kvinde og
den mere eller mindre elendige mand. De to kjøn var
et overvundet standpunkt. Man fuldstændiggjorde disse,
idet man indsatte forskjellige mellemkjøn. Og efter
loven for påvirkelighed og tillempning gik det stedse
bedre og bedre med tiden. Kvinderne blev et
erhver-vende, tænkende neutrum.
Akfja, når kvinderne tænker!
Inden den tænkende kvindeverdens mere berømte
navne: Edgren, Ahlgren, Agrell o. s. v., der bedømte
kjærligheden forstandig, som et forstandsprodukt, og den
store hærskare af jomfruelige amazoner bag dem duk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
