Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Jeg rasende, og bad om at faa kjøpt paa
Flekken to opsalte Hester, og hvad vilde de koste?
Tre tusen syv hundrede —
Vær saa go’, sa jeg og gav ham Summen.
Han begyndte saa smaat at tælle, da Jeanne
kaster sig over ham, river Seddelbunken ut av
hans Hænder og roper: Men er De gal! Ser De
ikke, at Manden er beruset ?
Litt efter stod vi under høi Stjernehimmel og
indaandet den avkjølende Natluft.
Jeanne smilte ikke, da hun sa: Ja, kjære Yen!
saa ræd har jeg aldrig været!
Even raadet ham til straks at sætte Pengene i en
Bank, og det gjorde Widéll, saasnart de forlot Kaféen.
Da Even nynnende gik hjemover, syntes han,
at han hadde været med paa at avværge en stor
Ulykke.
Men den Eftermiddagen var Atelieret studsligere
end ellers:
Kjærlighetssavn rørte sig, blandet med Længsel
efter Stuen paa Stranna. At sitte derhjemme —
og fortælle.
Moren var død. Søsteren hadde skrevet, at paa
Dødsleiet hadde hun ofte nævnt Even og længtet
efter Brev. I store Smerter ind i Døden sang hun:
«Jesus! din søde Forening at smage».
Aa! hvor hadde han ikke forsømt hende!
Forsømt dem alle —. Ikveld var han saa litet oplagt,
men imorgen skulde han skrive hjem om alt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
