Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fra Ugarrowwas til Kilonga-Longas station
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Okt. 9.
Skoven
modløse til at gaa langt, vandrede i skoven mod syd for at
søge efter vilde frugter og skovbønner. Disse sidste var
omtrent fire gange saa store som en stor havebønne og laa
indeni et brunt, læderagtigt hylster. I begyndelsen havde
vi nøiet os med simpelthen at skrælle og koge dem, men
dette foraarsagede ildebefindende i mayen; saa saa vi en
gammel kone, som vi havde fanget paa øen, lave en ret af
disse bønner ved at tåge skallen af, senere skrabe bort det
indenfor liggende skind og endelig rive dem som muskatnød
der; af dette mel lavede hun kager til den mand, som havde fan
get hende, og han raabte henrykt, at de smagte godt. Derpaa
tog hver mand ivrig fat paa at samle bønner, hvoraf der var
overflod. Fristet afen «damefinger»-kage, lavet af dette stof,
som bragtes mig, dristede jeg mig til at smage paa den og fandt,
at den mættede noksaa godt og smagte omtrent ligesaa godt som
en ret af egenødder, og duften mindede mig virkelig om disse.
Soppene var af forskjellig slags, nogle udmerkede champig
nons, andre af en mindre uskadelig beskaffenhed;. men him
len beskyttede visselig de arme væsener, der var fordømte til at
leve paa slig kost. Man indsamlede mark, ligeledes træsnegle,
larver og hvide myrer — alt dette som kjødmad. Ma
bengu (nux vomica) udgjorde desserten sammen med fenessi,
en art af den uægte yack-frugt.
Den følgende dag kom nogle affuragørerne hjem fra hin
sides floden og havde intet med sig. Paa den nordre bred
havde de fundet ligesaa stor en tomhed som vi paa den
søndre; men «Inshallah!» sagde de, «vi skal finde føde enten
imorgen eller dagen derpaa.»
Om morgenen havde jeg spist mit sidste maiskorn og
min sidste portion af fast mad, som kunde opdrives, og
henimod middag maatte mavens skrækkelige lidelser tilfreds
stilles med noget. Jeg lod finstøde og koge nogle potetes
skiver, der bragtes mig af Wadi Khamis, en høvedsmand
De var ikke ilde, men endda led mayen af yderlig tomhed. Da
var det, at en zanzibarit med et aasyn, glødende af en ærlig
stolthed, bragte mig et dusin frugter af størrelse og farve
som en præmiebelønnet pære, som udbredte den behageligste
frugtlugt. Han svarede for, at de var yndige, og sagde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
