Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
VI KOMMER TIL GRÆSLANDET.
1887
Dec. 4.
Græs
landet.
tempo — thi dette var ogsaa en fornøielse, vi længe havde
maattet undvære.
Da gjorde vi holdt paa toppen af en dominerende høide
for at indsuge en scenes skjønhed, som vi aldrig havde seet
magen til, som i maaneder havde været gjenstand for vore
tanker og drømme, og nu var vi «glade efter de dage, hvori
vi havde været bedrøvede, og den tid, hvori vi havde døiet
ondt.» Hver mands ansigt udtrykte fryd over landskabets
skjønhed og afspeilede hjertets hemmelige glæde. Mændene
var straalende ved de kjære ønskers opfyldelse. Mistillid og
trevenhed var ganske og aldeles borte. Vi lignede mænd,
der var undslupne trældom og fangenskab, frie og løste af
lænkerne, der har byttet smuds og fugtighed med liflighed
og renhed, mørke og uhygge med guddommeligt lys og sund
luft. Vore øine fulgte det mørke spor, streifede over de
græsklædte høider, smaa og store, enhver liden ø af en lund
og græssletten omkring den, langsmed skovlinjens uregelmæs
sigheder, som hævede sit gravmørke bag os, her trædende
frem, der vigende tilbage, hist dannende en kløft lig en bugt,
her en spids som et næs. Aanden opfangede den mest übe
tydelige eiendommelighed omkring sig ligesaa hurtig som
lynet, for i mange, mange aar herefter at holde den fast.
Lad saa nogen om et snes aar, hvis vi lever saa længe, hen
tyde til denne lykkelige time, da hver sjæl bævede af glæde,
og lov og pris uvilkaarlig strømmede fra hver læbe, og vi
vil være istand til at gjengive det hele med nøiagtighed og
troskab.
Efter at have iagttaget omridsene af den nye egn, der
laa foran os, med det praktiske maal for øie at lægge vor
kurs fri af flod eller myr, førte jeg ekspeditionen mod n. n. o.
til en bjergknaus, som var omtrent i 4 mils (6Va km.) afstand,
for deretter at følge den søndre side af en aasryg, som løb
o. til s. fra denne knaus. Jeg tænkte mig, at vi uden stor
ulempe maatte kunne reise over et høiland i østlig retning.
Vi naaede foden af fjeldklyngen, der stod 300 fod (90 m.)
ovenfor dalen tilhøire for os, og da vi der fandt, at de uty
delige dyrespor, vi hidtil havde fulgt, havde udvidet sig til en
af de indfødtes landeveie i retning mod n. 0., satte vi tvers-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
