Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Dec. 17
Albert
Nyanza
den stenede og af regnen skurede bakke med et inderligt
«bismillah» paa vore læber. Efter den trættende nattemarsch,
de kuldegysninger, der fulgte med duggen og den tidlige
morgenstunds duskregn og kulde, var vi ikke i den bedste
stand til at klatre op til en høide af 800 m. Til en forøgelse
af vor uhygge brændte østens sol varmt paa vor ryg, og
fjeldet kastede dens hede tilbage lige i ansigtet paa os.
En af de syge gik sin vei i afsindighed, en anden, der led i
høi grad af galdefeber, gav sig over og negtede at gaa
længere. Da vi var halvveis oppe, saa vi langt nede paa
sletterne tolv af Katonzas indfødte, som styrtede langs med
sporet efter ekspeditionen, idet de gjorde en ivrig jagt i
den hensigt at fange efternølere. De stødte da formentlig
paa vore syge mænd, og den lethed, med hvilken en afsindig
og værgeløs person faldt som offer for deres spyd, skulde
vistnok give dem lyst til at prøve paany. Men det var
løitnant Stairs, som havde anførselen over bagtroppen, og
han vilde uden tvil gjøre en god afregning med dem, dersom
de nærmede sig inden skudhold.
Paa toppen af den anden terrasse fandt vi en liden bæk,
som var forfriskende kjølig, thi kvartsfjeldene og gneisrulle
stenene var brændende hede. At kolonnen led frygtelig, viste
sig tydelig af den maade, hvorpaa den spredte sig i stumper
udover skraaningerne og terrassefladerne, og af de strømme
af sved, somrandt nedad deres nøgne kroppe. Det var en stor
hjælp, at vore skarpskyttere holdt bjergets bryn besat, thi
nogle faa dristige spydmænd kunde have gjort lyst blandt
vore pustende og stakaandede mænd.
Paa toppen af den tredje terrasse gjordes der et kort
holdt, og vi kunde se langt nedover paa kolonnens bagtrop,
som endnu ikke havde naaet toppen af første terrasse, og
vi saa de tolv indfødte, der fremdeles fulgte efter i omtrent
500 meters afstand, og den ene efter den anden bøiede sig
ned over en gjenstand, der, som jeg senere fik vide af bag
troppens befalingsmand, var den anden af vore syge. Hver
eneste indfødt stødte ham sit spyd gjennem livet.
Da vi saa deres hensigt, besluttede vi at straffe denne
fiendtlighed, og jægeren Saat Tato med fire andre flinke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
