Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. For anden gang til Albert Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888.
April 15
Undus-
surna,
Hvorfor skal den simple hyrde faa høre om statsanlig
gender?»
«Ja, det er sandt!» sagde en vismandmed et skjæg saa
hvidt, saa det kunde passe for menighedens fader. Nestor
sænkede stemmen og fremsagde med en ordflom landets
historie, beskrev det indtryk, det havde gjort paa det, da
kolonnen nærmede sig i december, de raadslagninger, der i
en hast var bleven holdte, og den raske beslutning, de havde
fattet, idet han indrømmede, at de, da de hørte, at der var
hvide mænd med de fremmede, fik en mistanke om, at det
var galt at blive ved med sin fiendtlige holdning, men at de
ungdommelige krigere havde været saa heftige og overstemt
de ældstes forsigtige raad; da de havde seet os vende
tilbage fra Nyanza og drage fredelig tilbage gjennem
skoven, havde de nok forstaaet, at Wara Sura’er, som de
holdt os for at være, aldrig vilde være vendte tilbage saa
snart fra sin egen sø, men vilde være gaaet tversover
Semliki til sit eget land; da de senere hørte, at Matteju,
den hvide høvding i jernkanoen, søgte efter os, blev de
overbeviste om, at de alle havde taget feil.» — «Men bryd
eder ikke om det,» havde de sagt, «de fremmede vender nok
tilbage fra kivira (skoven), og da skal vi gjøre det godt igjen
med dem. Søger de vort venskab, skal de faa det, og
Mazambonis blod skal blande sig med deres høvdings; og vi
skal være ét folk, og sel I er komne, og vore vismænds
drømme er blevne til virkelighed. Mazamboni sidder som
en broder ved den hvide høvdings side; lad os se blodet
blandes, og aldrig skal der være en sky mellem os, saalænge
I forbliver i landet; hvad der tilhører Mazamboni, er eders,
hans krigere, kvinder og børn, landet og alt, hvad der staar
paa det, er eders. Har jeg talt vel, krigere?»
«Du har talt vel og sandt,» mumlede de omkringstaaende.
«Skal Mazamboni blive Bula Mataris søn?»
«Han skal.»
«Skal der være sand fred mellem os og de fremmede?»
«Ja, der skal,» kom det i et bevæget raab fra mængden.
Da min søn, hr. Jephson, erklærede sig villig til at
opofre sig, greb de hinandens høire haand over de korslagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
