Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Central-Afrikas store skov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888. dannet frugt, som lugtede behageligt, men fremkaldte sterke
Dec?mber-brækninger; dertil kommer en frugt som et løgæble, der var
vammeisød, men dog tjente til at opholde livet. Der fandtes
ogsaa en nødfrugt omtrent som hestekastanier ; den holdt
pygmæerne meget af, men vi fandt den ikke synderlig efter
vor smag. Foruden Phrynias kirsebærlignende frugt, hvis kjer
ner blev ivrigt eftersporede, var der ogsaa amomaens sterkt
røde frugt, hvis skaller indeholdt en 8S(11iA sur N3.rv, samt
paradiskornene, der allerførst kom til England 1815. Calamus
eller rotangbær blev ogsaa spiste, men var vanskelige at fordøie,
og figener forsøgte man, men de var ikke meget fristende,
skjønt man nød noget af hvert for at stille sulten og «narre
mayen». Endog kolanødder blev spiste, dog mere for slim-
afsondringes skyld end for at tilfredsstille fordøielses
organerne.
Blandt andet, som vi maatte tåge tiltakke . med, kan
nævnes hvide myrer, snegle, dog ikke tigersnegien, krabber
skildpadder, stegte markmus og silurusarter fra floderne.
De indfødtes husdyr indskrænkede sig til en smuk gjede
rase og hunde af den almindelige pariarase, men flerfarvede.
Yi saa kun en eneste kat, en plettet en; den var meget tam
og sad i et bur.
Det var mig paafaldende, at medens næsten alle madier
led af traadorme, der gjorde dem aldeles uskikkede til arbeide,
blev ikke en eneste zanzibarit angrebet af dem. Madierne
brugte som lægemiddel kun almindelig olie eller fedt, som de
gned det innammerede sted ind med, og derved fik ormen
til at trække sig ud af benet. Engang havde vi femten til
fælde af hovenhed i hals eller ansigt blandt zanzibariterne,
men de drusst6 intet andet middel d6riiiio(l end at gnide de
ophovnede dele med mel og vand. Talrige uvakcinerede
manyuemaer, indfødte og madier faldt som offer for kopperne,
derimod blev kun tre zanzibariter angrebne, og ingen at
dem døde ; de to var endog Baa lid6t syge, at de ikke engang
forlangte afløsning tra Bit arbeide.
Om skovens produkter har jeg skrevet saa udførligt i
«Kongo og grundlæggelsen af dens triBtat’, at der ikke
behøver at tilføies noget. Jeg skal kun bemerke, at naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
