Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Emin Paschas og hr. Jephsons fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889
Jan. 16.
Gaviras
by
<
Ægypten, og man betragter vem nu som den, der skal bjælpe dem ud al
deres vanskelige stilling. Det er dog bedst, at De gjør Deres leir sterk. _
Lykkes det os ikke at komme ud af dette land. vil jeg bede Dem bringe
hilsener til mine venner. Med mine bedste ønsker for Dem og alle kammerater
Deres oprigtige
A. J. Mounteney sepbBon.
Til H. M. Stanley, Esq,
Chef for undsætnings-ekspeditionen.
Vadelai 24de november 1888.
Da mit bud endnu ikke har forladt Vadelai, tilføier jeg som efterskrift.
at paschaen ønsker, at jeg vil sende mit brev, som det er, da det giver en
tv iss skildring af vor stilling, som den var, da jeg skrev, og vi neppe
troede at blive istand til at komme bort berkra. Kort efter at jeg bavde
skrevet, lod oktieererus soldaterne koreta^e et an^red paa lied^ak. men donaFla
erne slog dem, dræbte seks officerer og en stor mængde soldater. Llandt de
faldne officerer var flere af paschaens værste fiender. Soldaterne blev paa
alle stationer saa ophidsede og vrede over, livad der var QNndt. at ds
erklærede ikke at ville gjøre noget nyt angreb. hvis ikke pasehaen blev sat
i frihed. Offieererne maatte derfor lade ham løs og sendte os begge til
Vadelai, hvor han kan gjøre, hvad der behager ham; men endnu har han
ikke gjenoptaget sin myndighed, og jeg tror ikke, at nan har stor lyst til at
gjøredet. ’ Vi venter om nossle dasse at kunne være i I^unssuru, en station
ved søen, to dagsreiser pr. damp fra Nsabe, oss jeg tror, at naar pa^uaen
faar besked om Deres ankomst, vil han være istand til at kunne møde Dem.
Schukri Aga siger, at alt er istand til Deres ankomst, i skikkelse af
okser, gjeder, høns, korn osv Han har opført sig udmerket under opstanden,
og er den eneste stationschef, som har kunnet holde oprørerne stangen.
Faren for donaglaerne er naturlissvis større ekter det sidste nederlag,
men vi er dog bedre stillede, da vi er længere borte fra dem, og kan trakke
os tilbage, naar vi vil, hvilket vi ikke kunde, saalænge vi var fanger. Vi
hører, at donaglaerne har sendt dampskibe ¦ nedover til Khartum efter for
sterkninger. De kan da ikke være tilbage før om seks uger, og før den tid
tror jeg ikke, de vil forlade sin stillinss, for at gaa saa lansst som til Vadelai
eller Tunguru. Kommer de, vil det være korbi med os, da soldaterne ikke
vil gjøre modstand, og de behøver kun at rykke md.
De er ikke længere de samme som for tre aar siden, men fuldstændige
fanatikere, som gjør et rasende anfald, oss hugger alt ned med sine skarpe
sværd og brede spyd. Alle længes nu efter Dem og er bleven aldeles mod
løse efter donaglaernes indfald. Alt beror nu paa. hvad donaglaerne vil gjøro.
Forfølger de sin seir. er vi fortabte, da jeg ikke tror, man vil tillade os at
forlade landet, men har de sendt bud til Khartum, og vil vente paa forsterk
ninger, har vi netop tid til at slippe bort, saafremt De ikke kommer senere
end slutningen af december. vet er doss umuligt at forudse, bvad der kan
na>nde. A. J. M. ’^.
’lunssuru 18ds deeember 1888.
KMrs berre!
va Nosso endnu ikke er kommen aksted. sender nok en ekterskrikt
for at kortielle de sidste nvbeder. Vi bekinder 03 nu i lunssuru. ven 25de
november omriussede donasslaerne vukkie oss beleirede det i lire dasse. men
det lvkkedes soldaterne, bvoraf der var cmtrent S(X) paa stationen, at drive
dem tilbasse. bvoreiter de kortrak til Redjaf, som er deres bovedkvarter. ve
bar sendt bud til Xbartum etter forsterkninsser, oss vil deretter utvilsomt
lornve anssrebet. Ved tlussten fr^ Vadelai bad oktieererne miss om at sdeiZksssse
vor baad, ior at den ikke Bkulde kalde i donaglaernes bsender. Oss da den ikke
Btod til at redde, lod den brvde istvkker.
vuttle blev saa nurtiss som muliss rsmme^, oss det er nu oftieerernes
beusisst at samle siss i Vadelai kor der at overlesse, bvacl de skal kuretasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
