Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Emin Pascha og hans officerer naar vor leir i Kavalli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889,
Mars 11
Kavalli
Kapteinen Var <10ss ul)6V3Lss6liss og stod fast paa, at de
skulde sendes til mig, livor6tt6r de som en mand erklærede,
at de allesammen vilde vende tilbage til leiren tor at be
skytte deres venner.
Da jeg saa dem komme tilbage, gav jeg ordre til møn
string og lod kompanierne træde i stilling, for at forebygge
et pludseligt udbrud. De misfornøiede blev stillede i linje i
midten, og ved at overse dem, merkede jeg, at der skulde
meget lidet til for at egge dem til strid. Jeg var i mit
stille sind enig med dem, men kunde ikke lade et saadant
brud paa disciplinen passere.
«Nu folk,» sagde jeg, «adlyd straks og rigtig; den, som
betænker sig, er det forbi med. Aabne ørerne og giv agt.
Læg vaabnene ned!» Det blev øieblikkelig gjort. «G-aa fire
skridt till>ass6!» Det blev gjort stille og roii^t. «Kaptein
BtairB, ryk frem med Deres kompani og tag geværerne.»
Dette blev gjort.
Derefter fik kaptein Nelson ordre til at afgive sin beret
ning om aarsagen til karavanens tilbagekomst. Han ud
pegede ophavsmændene og dem, som havde skreget: «skyd
dem alle og lad os løbe over til Mazamboni.» Disse blev
straks grebne og straffede. Ophavsmændene blev bundne til
flagstangen, hvoretter kaptein Nelson igjen fik kommandoen
over karavanen, som blev kommanderet afsted til sit arbeide,
men uden vaaben.
Ved solnedgang blev Hassan Bakari, som var gaaet
bort uden tilladelse, straffet med nogle rap af sin kapteins
Btok. Da han slåp løs, for han i raseri til sin hytte og
svor paa, at han vilde skyde sig. Han blev fakket, medens
han holdt paa at gjøre sin rifle istand, men der maatte fem
mand til for at holde ham. Da jeg fik besked om dette, gik
jeg derhen og spurgte ganske rolig om aarsagen til dette
opstyr. Han ytrede Biss heftigt om den skam, der var over
ssaa6t ham, en fri lliand at god slægt, der ikke var vant til
at faa prygl som 6N slave. Paa endel bemerkninger med
hensyn til hans saarede følelser, svarede han nok saa rolig
og høflig. Han fik sin rifle igjen med et smil. Han brugte
den ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
