Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Stephan Bathorys Enke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
»Peter Bathory kan jo gjøre Brug af dem.«
»Min Søn faaer nok engang en passende Ansæt-
telse, og han vil sørge for mig, som jeg har sørget for
ham.«
»Han afslaaer da vel ikke at modtage en Gave fra
en af hans Faders Venner?«
»Det er jeg overbevist om, at han vil.«
»De tillader mig vel i det Mindste at gjøre et
Forsøg?«
»Jeg beder Dem ikke gjøre det,« svarede Fru
Bathory. »Min Søn ved ikke, og jeg ønsker heller ikke,
at han nogensinde skal faa at vide, at man har sendt
mig disse Penge.«
»Som De vil, Frue! . . . Jeg indsör, at De maatte
handle, som De gjorde, siden jeg var og endnu er Dem
fremmed, og jeg beundrer Deres Bevæggrunde . . . Men,
som jeg før sagde, naar Pengene ikke tilhøre Dem, til-
høre de heller ikke mere mig·«
Doktoren, som paa ingen Maade følte sig personlig
saaret, men derimod opfyldt af den dybeste Agtelse for
Fru Bathorys Finfølelse, rejste sig for at tage Afsked,
men hun stansede ham atter med det Spørgsmaal:
»Sagde De ikke, at Ladislaus Zathmars. Stephan
Bathorys og Grev Sandorfs Død var hidført ved et
lumpent Forrcederi?«
. »Saaledes forholder det fig virkelig, Fruel«
»Er der da Ingen, der kjender Forrcederne?«
»Jo, Frue!«
»Hvem dat-«
»Gud!«
Og Doktor Antekirtt bukkede endnu engang dybt for
Enken og forlod Værelset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
