Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sønnen havde gjort.
». traadte bag Tveppetl
redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner, ,
af
A. P Verggreen.
-—s-T«T-)
TYOTrdazJetr» den
Nsss 3.
31te « Jammer-. I I836» ,
. ! Toneleunstnrren Iosephiiierglingers
mærk11cei«dige mnsikalske Levnet-
fortaltaf en kunstelskende Klosterbroder.
s-
(Slntning.)
Efter flere Aars Forløb see vi vor Joseph som
Capelmesteri denbisskoppelige Residents, og levende
17 i stor Anseelse. Hans Slaegtning,’ der havde mod-
taget ham meget kjærlig, var ··»b«l«even hans Lykkes «
» Skaberz han lod ham faae den grundigste Under-
viisning i Tonekunstxen, og lidt efter, lidt havde’
han saa temmelig beroliget Faderen over det Skridt-
lig paa saa høit et Lykkens Trin, som han blot
nogensinde havde kunnet ønske-.
Men Tingene i Verden forandre sig for vore
Øine.i Da han et Par Aar havde vaeeet Capel-«
mester, skrev han engang følgende Brev til mig:
,,Kjeere Paterl«
»Det er et elendigt Liv jeg fører: —- jo mere
sz I vil trøste mig, desto dybere føler jeg det.«
— ,,Naar jeg tænker tilbage paa min Ungdoms
» Drømme, — hvor salig jeg var i disse Drømm»el
’Jeg meente, jeg bestandig saaledes skulde sværme,
og udgyde mit fulde Hjerte i Sang, ———z— men
hvor tunge,. hvor bittre forekom mig ikke de fstste
Lidelsensan Hvorledes blev jeg ikke tilmode, da jeg
« o«m i Kunstgrannnatikens Burutl
Ved den utreetteligste Iver ·
» havde ·Joseph arbeidet sig i Veiret, og var ende-
At alle Melodier (havde de ,
ogsaa vakt de forunderligste Følelser hos mig) grun-A
dede sig paa bestemte mathematiske Love! At jeg-
istedetfor at flyve frit, først skulde loere at klavre
Hvor makrttc
jeg ikke qvæle mi·g, for først med Forstanden sat
bringe en regelret Ting istand, før-ned jeg kunde
tænke paa, at lade min Følelse udgyd«e sig i
»Tvnernel ——·——— Det var et møisommeligt, ’"r"i1echanisk
Arbeide. —- Dog, om- saa var, jeg havde endnu
ungdommelig Spaendkraft, og haabede paa den
herlige Fremtid! Men nu? —Y——— Akl de herlige
Drømme have opløst sig i en jammerlig" Virke-
lighed.«- —« «
»Hvilke lykkelige Timer sjeg som Dreng nød
ivk den store Concertsall Nacir jegsad stille og
«ubemoerket i min Krog, og, henreven af al den
Pragt og Herlighed, saa inderlig ønskede, at disse
Tilhørere dog engang maatte forsamle sig, for at -
høre mine Vcerker, og offre mig deres Følelser-l
— Nu sidder jeg ofte i denne samme Sal, oxj
opsører ogsaa mines Værker; men hvor ganske
anderledes er jeg stemt! ————.- At jeg dog kunde ind-
bilde mig, at disse, i Guld og Silke prangende
Tilhørere, ·vare" komne sammen, for at nyde et
Kunstværk, Xhfor at husvale deres Hjerte"«, og««med ,
takneznmelige ’Følelser hengive dem til Kunstnerenl "
Kunne dog disseGemytter ikke engang i den maje-.
staetiske Kirke, paa de største Høitider, naar alt «
hvad Stort og Skjønt, Kuristen—og Religionen
blot eier, medMagt trænger indspaa dem, knnt·te
de da ikke- engang opflammet-, « og de skulde»det. i
Concertsalen?" ———— Følelse er gaaet af Mode,’ og
bleven uanstaetrdigz ——»— at føle ved et Kunstværk,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
