Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
nærmest deres bestemmelser er som ovenfor omtalt at bringe de her liggende celler, der sees paa de efterfølgende snit (cfr.
fig. 7) i forbindelse med svælgringen. De samme nervegrene kan iagttages tab. I fig. 9 n", hvor s. c. er den ventrale del
af svælg-celleringen.
Som vil sees. fig. 9 forlader de tyndere svælgkommissurer ved a celleringen, og begiver sig paa sit bugtede løb
mod bugstrengen. Som i forbindelse med disse staaende celler kan den ventrale del af celleringen ikke Opfattes.
Paa denne maade bliver altsaa den ventrale del af celleringen nærmest at opfatte som oprindelig tilhørende den
dorsale del eller egentlige hjerne, og saa fremstaaet som sig bagover og mod udsiden skydende grene af denne, der tilsidst
næsten er stodt sammen for at danne en svælget formelig omgivende cellering.’)
Hele svælgringens dorsale del med dens omgivende cellehobe (fremstillet tab. III, lig. 5, 6 og 7) bliver saaledes at
opfatte som den egentlige hjerne svarende til annelidernes og arthropodernes. De fra denne del til bugstrengen gaaende
kommissurer blir de egentlige svælgkommissurer, medens det midtere og svagere parti af svælgringens øvre dorsale
del (fig. 9, b), er tverkommissuren, der forbinder hjernens to halvdele. Denne del af svælgringen er almindelig meget tynd,
ofte ganske flad og baandformet (tab. III, fig. 6) og der findes aldrig her nerveceller indlejrede indenfor skeden. Hjernen viser
sig saaledes at have en fuldstændig bilateral bygning, ja det synes endog, som der paa dorsalsidens midte i bindevævet skulde
være en antydning til en skillevæg (se tab. III, fig. 7. ved gr. ’).
Hjernens nerveceller er ialmindelighed unipolare. I dens bagre dele finder vi dog ogsaa hyppigt multipolare celler,
der da almindelig sender sine udløbere bagover: se tab. III fig. 10, der er et horisontalsnit gjennem hjernens ene sidedel af
M. gigas. 11 c. er unipolare celler, der sender sine udløbere forover, medens ne’, er multipolare celler, hvis udlobere
hovedsagelig er rettet bagud mod maveepithelet. Hvorvidt disse udløbere ender i de maven omgivende muskler, hvilket jeg
imidlertid flere gange tror at have iagttaget, eller i maveepithelet eller om de gaar andetsteds hen, har jeg ikke med sikkerhed
kunnet afgjøre. I ethvert Tilfælde er jeg dog nærmest tilbøielig til at opfatte disse celler som sympathiske, maaske
tilhørende en sympathisk del af hjernen. Lignende celler kan sees tab. IV fig. 1. nc." der er horisontalsnit af M. cirriferum,
ligesaa ogsaa fig. 23 især paa venstre side.
Svælgrørets Nervesystem.
Dette for myzostomerne saa eiendommelig uddannede nervesystem er i sin bygning meget compliceret og synes
at staa i en temmelig intim forbindelse med hjernen, saa man nærmest kunde fristes til at opfatte det som en del af
denne. Jeg vil forst beskrive det (ligesom nævnt under hjernen) 1 sin almindelighed med særlig hensyn paa M. giganteum,
og paapeger saa senere, hvori de forskjellige arter afviger saavel i hjernens som svælgnervesystemets bygning.
Fra svælgringen og hjernen gaar der paa hver side af svælgrøret mod dettes spids 3 2) nervestammer. Tab. I fig. 9,
cm.’, cm.", cm.’". Fig. S, cm. Tab. III fig. 3, 4, 5 cm.’, cm.", cm.’"
Disse 3 par nervestammer forbinder hjernen med en i svægrørets ydre ende ved tentaklernes rod liggende
nervering, som jeg har kaldt tentakel-nerveringen. Denne har ganske betydelige dimensioner og dannes af en lukket fibrillær
ring, med en omgivende tynd skede, indenfor hvilken der ikke findes nerveceller. Tab. III fig. 1 giver en halvskematisk
fremstilling af denne ring hos M. graffi, cm.’, cm." og cm.’" er enderne af nervestammerne, der forener den med hjernen.
Denne ring er hos M. graffi især paa den fordere og ydre side omgivet af talrige i bindevævet liggende nerveceller (tab. III
fig. i, tab. IV fig. 6 & 7), af hvilke jeg har seet flere sende sine udløbere direkte ind i ringen (se tab. IV" fig. 6). Hos M.
giganteum derimod synes nervecellernes antal i ringens nærhed at være yderlig sparsomt, foran denne har jeg iagttaget kun
yderst faa celler, medens de bag denne paa stykket mellem denne og hjernen optræder hyppigt, og dette desmer man nærmer
sig mod hjernen. Cfr. tab. III lig. 2, 3, 4 & 5. Snittene har truffet tentakelringen lidt paa skraa, fig. 2 gaar netop
gjennem dens øvre, dorsale del tr., her sees ingen nerveceller. Fig. 3 er et snit et stykke længere bag, her sees endnu en rest
(tr.) af tentakelringens ventrale del. Paa dette snit sees adskillige nerveceller (n. c.) paa fig. 4 ligesaa. Disse nerveseller
synes at staa i forbindelse med hinanden indbyrdes og med nervestammerne cm.’, cm." og cm.’" ved talrige mindre
nervegrene, der paa snittene sees overskaarne (f, f’, f", f’"). Paa enkelte snit har jeg seet dem forene sig med
længdestammerne, f. ex. fig. 3, hvor f netop forener sig med cm.’
Paa denne maade strækker sig altsaa hos M. giganteum et aabent net med nervegrene og nerveceller langs de 3
hovednervestammer lige fra tentakelringen og bag til hjernen, i nærheden af hvilken de begynder at optræde i større og mer
regelmæssig grupperede hobe saaledes som før omtalt.
1 l’aa denne maade minder disse cellehobe maaske om de hos archianiliderne og liere fundne bagovergaaende cellehobe, der er erklæret for
sympathiske dele af hjernen. Ilos myzostomerne har de jo ogsaa en bagover gaaende retning skjønt de vistnok gaar mod ventralsiden.
2I Saavidt jeg har kunnet forstaa er der ikke mer end 3 par (altsaa 3 paa liver side).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
