Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svælgepithelet bestaar af noget kortere celler, kjernerne er almindelig kortere og rundere, ikke med saa
udpræget kolbeform.
Hos M. gl ab rum er forholdet omtrent som hos foregaaende arter efter de faa og desværre slet konserverede
exemplarer, jeg har havt til undersøgelse, at dømme. Hjernens celler synes især at ligge foran svælgringen, ligesom svælgring
og hjerne er forholdsvis vel udviklede. Jeg har dog langtfra tilstrækkelig kunnet undersøge denne art, da den finere
struktur for en stor tiel var gaaet tilgrunde og de par undersøgte exemplarer frembød en yderst mangelfuld farvning.
Hos M. graf f i er forholdet betydelig forskjellig fra foregaaende arters.
Indenfor svælgringens skede ligger ogsaa her paa begge sider nerveceller men rundt udenom denne forekommer
kun yderst faa (tab. III, fig. 9). Hovedmassen af de svælgringen omgivende celler synes at have faaet sit leie længere bag,
idet de i en ring omgiver svælgets bagerste del (tab. IV, fig. 17 nc.) og er betydelig fjernede fra svælgringen (o. r.). Paa
dorsalsiden er de mindre fjernede fra denne (fig. 20 nc. &or.); men deres udløberne synes dog almindelig at være rettede
bagover og ind mod svælget; jeg har kun seet yderst faa celler sende sine udløbere forover mod svælgringen. Denne synes
ved afgaaende nervegrene at staa i forbindelse med celleringen, hvis cellemængde imidlertid er forholdsvis ubetydelig.
Paa stykket mellem svælgringen og tentakelringen har jeg næsten ikke iagttaget nerveceller. Tentakelringen synes
derimod at have faaet hvad hjernen mangler, idet der omkring denne forekommer talrige nerveceller, især paa udsiden og
fremsiden. Disse synes almindelig med sine udløbere at staa i direkte forbindelse med den fibrillære tentakelring (tal). IV,
fig- 6, 7). Jeg har blot iagttaget unipolare celler. Indenfor den fibrillære rings skede forekommer ingen nerveceller.
Hos M. carpenteri synes efter det ene exemplar at dømme, hvoraf jeg har taget en snitserie, forholdet at være
noget lig det hos M. graffi, dog er tentakelringen ikke omgivet af saa talrige celler.
Bugstrengen’)
er som før nævnt ved et betydeligt muskellag adskilt fra ektodermet, og er omgivet af en dobbelt skede, en ydre tyk,
indenfor hvilket findes en indre, af lagdannet bindevæv dannet skede (om skeden se under afsnittet histologi senerehen).
Den har en kort sammentrængt form, og minder i saa henseende paafaldende om arachniderne: har to adskilte,
langsløbende, tykke, fibrillære, ved tverkommissurer forbundne længdestammer, længde kom missurer, og en der imellem,
paa undersiden løbende, upar stamme, den intermediære nerve, men har ingen tydelig adskilte bugganglier.
Fra den afgaar: 5 par store sidenervestammer (Lovéns 5 nervepar — tab. V, fig. 1, 2, 3, n. st.’—n. st.5) og
6 par mindre (tab. I, fig. 8 n’—n6, tab. V, fig. 3 n’—n6).
Af de 6 mindre par afgaar: det første mellem de til svælgringen gaaende kommissurer og iste store nervestamme,
de 4 næste par et mellem hver af de store nervestammer, og det 6te par bag det sidste store nervepar. Der blir altsaa
tilsammen 11 par afgaaende perifere nervestammer og 1 foran disse afgaaende par svælg kom missurer.
Graffs antagne 12 par nerver blir saaledes ikke rigtig, idet han medregner et af Semper mellem 4de og 5te store
nervepar angivet mindre nervepar, som han dog selv ikke har fundet, og hans tegning (tab. XI, fig. 3) blir derfor rigtig, naar
man opfatter det første nervepars, som han mener, inderste gren som svælgkommissurer.
Nogen upar nerve ved bugstrengens forreste ende, som af Lovén og Semper angivet, findes ikke; det er muligt, at
begge disse forskere ved præparationen har afrevet den ene svælgkommissur og saa antaget den anden for en upar nerve.
Bugstrengens to længdekommissurer er adskilte under hele sit forlob, men er som ovenfor nævnt forenede ved
talrige tverkommissurer. Disse viser i sit regelmæssige anlæg spor til en segmentation af bugstrengen. Ved begyndelse og ende
er længdekommissurerne forenede ved to stærke tverkommissurer, der er af omtrent samme tykkelse som disse, og som
sammen med dem frembyder udseendet af en ring, der paa en maade omslutter den midtre gangliemasse (tab. 1, fig. 8) og kan
give det hele udseende af et sluttet ganglion, et egentligt centralpunkt for nervesystemet, saaledes som af tidligere forfattere
gjort gjældende.
Af de mellemliggende tverkommissurer fremhæves især 4, som værende større end de mellem disse beliggende
(tab. V, fig. 2, 3, 6, tcm. de større, cm. de mindre tverkommissurer). Disse 4 større kommissurer svarer i sin beliggenhed
til de mellem hvert af de 5 store nervepar værende rum og korresponderer med de der liggende nerveceller (tab. V, fig. 6 & 15),
ligesom de ogsaa sender fibriller ud i den derfra udgaaende nerve, samt den forangaaende og bagenfor værende store
nerve-stamme (tab. V, fig. 6 tcm.).
De mindre kommissurer, hvoraf hos M. giganteum, gigas og cirriferum er svarer i sin beliggenhed til udspringet
af de ; store nervepar (der kommer altsaa til at ligge en mellem hver af de 4 større kommissurer) og sender fibriller ud i
disse (tab. V, fig. 2).
Den intermediære nerve staar ved talrige, som regel uparre kommissurer i forbindelse med længdekommissurerne
") Först beskrives ligesom ovenfor med særligt hensyn til M. giganteum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
